Genre

Doom metal

Doom metal er en af de ældste genrer i metallens univers, men på mange måder også en af metallens mest obskure og unikke genrer. Doom metallen har rod i 60er og 70er-rocken og sættes ofte i direkte forbindelse med Black Sabbaths tidlige udgivelser, hvor betonrocken, bluesrocken, syrerocken og endog jazzrocken blev blandet, og tempoet blev sat godt og grundigt ned, samtidig med at der blev tilsat en god dosis mørk stemning. Dette gør sig blandt andet gældende i Black Sabbath-klassikere som 'Black Sabbath' (Black Sabbath, 1970), 'War Pigs', 'Iron Man', 'Electric Funeral' (Paranoid, 1970), 'Sweet Leaf', 'Into the Void', (Master of Reality, 1971), 'Sabbath Bloody Sabbath', 'A National Acrobat', 'Who Are You?' (Sabbath Bloody Sabbath, 1973), 'Megalomania' og 'Hole in the Sky' (Sabotage, 1975). Op igennem 70erne og 80erne byggede bands som Witchfinder General, Pagan Altar, Pentagram, Trouble og Saint Vitus (samt en masse mere obskure bands) videre på den tunge musik og doom metallen blev etableret som en selvstændig metalgenre, der sidenhen udviklede sig til an masse undergenrer selv.

Grundlæggende for doom metallen er et fokus på langsomme tempi og tunge rytmer, og doom metal-kompositioner er ofte bygget op omkring meget tunge guitar-riff. Hvorimod man i mange andre metalgenrer sigter efter agression og brutalitet, er der fokus på melankoli, sorg og desperation og ren og skær dommedagsstemning, hvilket reflekteres både i selve musikken (i brug af bl.a. tempo, harmonier og melodier) og i selve lyrikken.

Der er som sagt mange undergenrer inden for doom metallen. Den traditionelle doom metal ("traditional doom metal", "true doom metal") gør brug af tungt tempo. Der er dog ikke altid tale om ultra-langsomt musik, og den traditionelle doom metal indeholder mange elementer fra den mere traditionelle heavy metal og hard rock, og det er ikke uanmindeligt, at der dukker hurtigere passager og sange op på en udgivelse inden for denne doom-metal genre. Eksempler på bands, der hører under denne genre er Black Sabbath, Saint Vitus, Pagan Altar, Pentagram, Witchfinder General, Trouble, Count Raven, Procession og Obsessed. I starten af 90erne revolutionerede det britiske band Cathedral den traditionelle doom metal ved at skrue endnu mere ned for tempoet og op for den mørke og deprimerende stemning på deres debut , og selvom Cathedral senere bevægede sig videre til mere syret doom-rock, så fortsatte andre bands, så som Cold Mourning og Warning denne stil. Et andet band, der tog den traditionelle doom metal i en ny retning var Cofessor, der tilbragte meget høje vokaler og ekstermt komplekst og progressivt trommespil.

Den episke doom metal ("epic doom metal") hører egentligt under den traditionelle doom metal, men anses ofte for en genre i sig selv. I den episke doom metal blandes den traditionelle doom metal med det episke og storslåede lydbillede, man ofte forbinder med power metal, og der gøres ofte brug af sangere med en operatisk tilgang som Robert Lowe (Solitude Aeturnus, Candlemass) og Messiah Marcolin (Candlemass). Keyboards er heller ikke usædvanlige i denne gren af doom metallen, og i det store hele er lydbilledet bombastisk og storladent, dog uden at den melankolske stemning og de tunge passager droppes. Til gruppen af bands, der placeres i denne genre, hører Solutide Aeturnus, Candlemass, Altar of Oblivion, While Heaven Wept, Doomsword og God's Tower.

En anden genre med tydelig forbindelse til doom-metallens rødder er stoner doom metal, der, som navnet indikerer, trækker på den tidlige doom metals forbindelse til 60ernes og 90ernes syrerock. Det syrede har altid været tilstede i doom metallens univers (man kan i hvert fald ikke komme uden om det hos, for eksempel, Black Sabbath, Pentagram og Witchfinder General), men da Cathedral udgav The Ethereal Mirror, der var fuld af 70er-rock elementer, surrealistiske tekster, groove og en i det hele taget stenet atmosfære, kom stoner doom metallen for alvor på verdenskortet. Andre bands, der ofte tælles bland stoner doom metal bandsne er Kyuss, Electric Wizard, Bongripper og Slow Horse.

En nær slægtning til stoner doom metallen er sludge doom metal, der egentligt bare tæller de langsommere og tungere sludge metal bands. Sludge doom bands kan være ekstremt tunge - hvilket kan spores tilbage til The Melvins og Neurosis - og det er heller ikke usædvanligt, at der dukker elementer fra sydstatsrock op, hvilket også stammer fra sludge metallen. Vokalen er oftest mere hardcore punk-agtig (igen, noget, der er arvet fra sludge metallen), og der gøres brug af dissonans, og i det hele taget kan sludge doom være ekstremet udfordrende og ubehageligt at lytte til. Udover The Melvins og Neurosis kan bands som Monarch, Acid Bath og Iron Monkey nævnes.

Hvor atmosfæren i stoner doom og sludge doom er mere som et dårligt syretrip, så genererer bands, der hører under begravelsesdoom-genren ("funeral doom", "graveyard doom"), en mørk atmosfære, der kan fobindes direkte til sorg og afsavn. I funeral doom gøres der brug af ultra-langsomt tempo samt mørk og gold atmosfære, og funeral doom numre er ofte meget lange, og rent atmosfæriske passager er ikke usædvanlige. Vokalen er ofte growlet men tilsat en del reverb eller delay og fungerer nærmest some en atmosfærisk faktor end den centrale rolle som vokalen oftest har i rockmusik. Til denne type doom metals skabere hører norske Funeral og det obskure finske undergrundsband Thergothon. Andre funeral doom bands er Nortt, Esoteric og Mournful Congregation. Melodi er ikke uhørt i funeral doom, og specielt Mournful Congregation er kendte for deres brug af sørgelige melodier og melankolske guitar-harmonier.

I 90'erne, i dødsmetallens storhedstid, opstod dødsdoom-genren ("doom-death metal", "death-doom metal"), da bands så som My Dying Bride, Paradise Lost og Anathema begyndte at kombinere doom-elementer med death-elementer, blandt andet ved at introducere growling til doom-metallens univers. Andre indflydelsesrige dødsdoom bands er Saturnus, Katatonia og Celestial Season. Enkelte dødsdoom bands havde også en noget avant-garde tilgang til musikken og inkorporerede violiner, pianoer og andre usædvanlige instrumenter i deres musik. Australske disEMBOELMENT var et andet unikt band i denne genre i deres ganske vellykkede forsøg på at blande ultratung doom metal med grindcore-elementer og deres i det hele taget innovative og avant-garde tilgang til doom metallen.

Gotisk doom metal ("gothic doom metal") er nok den mest kommercielle undergruppe af doom metal, og regnes ofte som en underart af gotisk metal. Den gotiske doom metal blander doom metal med gotisk rock og hard rock, og inspiration fra 80ernes mørkere underarter af pop er heller ikke uhørt. Blandt de mest fremtrædende gothic doom metal bands er The Gathering og Paradise Lost, der begge ellers havde braggrund i dødsdoom metallen, men begyndte at inkorporere mere melodi og hard rock i deres stil (og begge trak også en del på inspiration fra de britisk pop-legender Depeche Mode) Fra en anden retning kom Type O Negative, der ellers havde baggrund i NYC hardcore scenen, men gik over til en meget tung og melankolsk type hard rock og blev et af de ultimativt største navne i den gotiske metal. The House of Capricorn hører til et af de nyere bands, der i stor grad trækker på den gotiske doom, men også inkorporerer elementer fra black metal og funeral doom i deres musik. Ligeledes kan Mar de Grises kategorieres som et gotisk doom band, der dog trækker meget på dødsdoom metallen og også tilføjer en progressiv kant til deres musik.

Drone metal og drone rock kategoriseres ofte under doom metallen på grund af dens fokus på ekstermt langsomme tempoer. Drone rock er en eksperimenterende ambient or atmosfærisk genre, hvor der gøres brug af borduntoner spillet på guitarer med masser af reverb of delay. Det er ikke uhørt, at der slet ikke e nogen rytmesektion, og musikken er i det store hele ofte minimalistisk. Sunn O))) er nok det kendte drone band.

Spil dansk

Doom metallen hører ikke til de mest populære genrer på den danske scene. Danmark har dog produceret nogle ganske interessante doom bands, hvoraf enkelte bestemt har opnået indflydelsesrig international status. Støt op omkring dansk doom metal og tjek blandt andet følgende artister:

Saturnus: Saturnus er nok blandt Danmarks største navne på den internationale doom-scene og har med deres melodiske tilgang til dødsdoom opnået respekt og beundring verden over.
Nortt: dette mystiske en-mands band er måske Danmarks mest kendte ukendte band i den forstand, at der faktisk er en del mennesker rundt omkring i verden, der kender til Nortt, men alligevel er Nortt mere eller mindre ukendt herhjemme. Stilen er mørk og atmosfærisk funeral doom med elementer fra black metal, og er man til funeral doom, bør man tjekke Nortt ud.
Blazing Eternity: dette danske band fokuserer på atmosfære og melodi i deres tilgang til doom metal, og trækker også til tider på deres baggrund i black metallen. Deres musik er stemningsmættet og har masser af interessant teksturer.
Altar of Oblivion: dette band er nok mere obskurt, men det betyder ikke, at de ikke kan lave god musik. Deres Sinews of Anguish fra 2009 viser, at vi i hvert fald også godt kan lave episk doom metal herhjemme med masser af elementer fra den traditionelle metal... og så er vokalen meget speciel of unik.
Death Rides a Horse: Death Rides a Horse er et nyere dansk band, der blander stoner doom med traditionel doom og traditionel heavy metal. De udgav sidste år EPen Pantokrator, der byder på både doom, gloom, groove, rock 'n' roll, og masser af nosser.
Morfeus: Morfeus er nok bedre kendt som melodeath-bandet Mindmare i dag. Helt oprindeligt var Odense-bandet dog et vaskeægte doom metal band (med en helt anden besærning vel at mærke) og kendt for deres koncerter i den Odenseanske undergrund. Deres allerførste demo Where No Dreams Reach byder på tre rå men stadig ret melodiske doom numre med en let inspiration fra dødsdoom metallen, og, skulle du falde over denne demo, så hold fast i den. DEn er efterhånden noget af en sjældenhed.
Nigro Mantia: her er endnu et obskurt dansk band, der huserede Vejles undergrund 1980erne. Bandet udgav demoen Poetry of Subculture i 1984, der bød på sofistikeret traditionel doom metal med masser af elementer fra almindelig heavy metal og en lettere progressiv kant.
Woebegone Obscured: dette band byder på depressiv atmosfærisk funeral doom metal og har udgivet skiven Deathstination på det arty label I, Voidhanger Records. Bestemt en navn at holde øje med i fremtiden.