Will the real Djevel please stand up?
Der findes utallige bands derude, som hedder ét eller andet med ”djevel”: Djevelkult, Djevelblod, Norddjevel, Djëvel … ja, listen fortsætter. Men det er jo heller ikke, fordi der er en mangel på bands, der hedder noget med Satan, Lucifer eller Devil, og bandnavnet er jo nu engang det, lytteren først støder på, så hvorfor ikke bare være direkte fra første sekund?
Trods en hel del år og udgivelser på bagen har vi her på Heavymetal.dk faktisk aldrig direkte anmeldt Djevel. Det tætteste, vi har været, var, da jeg nævnte bandets forrige udgivelse, Naa skrider natten sort, i en blog fra 2022. Dette gør vi noget ved nu – bedre sent end aldrig!
Det går kun ned ad bakke
Djevel lyder stort set præcis, som man forestiller sig, et band med det navn vil lyde. Det er langt henad vejen klassisk black metal, dog med enkelte moderne tvists – man kan for eksempel høre bassen! Ligeså er der enkelte folkede passager som c-stykket i ”En vinter efter kommer”, og der er da også et par guitarriffs hist og pist, der bevidner, at medlemmer har spillet i både Whoredom Rife og Sworn. Jeg er derudover ganske overbevist om, at Trånn Ciekals, ham, som står for cleanvokalen, er stor fan af Gaahl, Attila Csihar og slutteligt Varg Vikernes. Det sidste bliver ekstremt tydeligt på albummets titelsang, hvor Djevel gør alt, hvad de kan for at lege Burzum – der er næsten tale om plagiat. Den smertefyldte hylende vokal, atmosfæriske riffs, der kører i tomgang, og trommer, der ikke rigtigt gider være med – det er som stjålet fra Filosofem, bare uden alt det, der gjorde den skive til et legendarisk mesterværk.
Faktisk er Natt til ende et værk, der konstant falder i kvalitet. De første par numre som ”Bespottelsen” eller ”Jesu lidelse” er egentlig udmærkede, om end tordnende formulariske genren taget i betragtning, men derfra går det bare ned ad bakke, hvor den katastrofale kulmination er titelnummeret samt den komplet ligegyldige pianosolo, som er ”I skovaandsfavn”.
Jeg havde faktisk forventet både noget mere og noget bedre af Djevel ovenpå den ellers så udmærkede Naa skrider natten sort, men ak …
Hvem er I!?
Det her er egentlig en frustrerende omgang. Hist og pist har Djevel fat i den lange ende, og de beviser også, at de kan skrive musik. Desværre beviser de også, at de ikke aner, hvor de vil hen, eller hvem de egentlig vil lyde som. Her kunne man have håbet på, at de ville lyde som Djevel, men desværre er det alt for åbenlyst, hvilke bands de selv synes, er kodyle. Vi har ellers set masser af gode eksempler på, at man sagtens kan spille klassisk norsk black metal anno 2024 og samtidig få det til at lyde nyt og spændende. Det er dette bare ikke et eksempel på. Desværre.
