"Cold Comfort" er femte album fra hollandske Autumn, men selv om de faktisk har været anmeldt på Heavymetal.dk før (med "My New Time" fra 2007), er dette første gang jeg stifter bekendtskab med bandet. Det er ikke desto mindre et rart møde. Kort opsummeret byder dette udspil fra Autumn på melodisk, tung heavyrock med melankolske gråvejrsklange der meget godt lever op til både bandnavnet og titlen på albummet.

På grund af sangerinden Marjan Welmans tydeligt Anneke van Giersbergen-påvirkede vokal og den lidt tørre rockproduktion, ligger en sammenligning med The Gatherings "How to Measure a Planet?" og "If_then_else" lige for (især på titelnummeret "Cold Comfort" og "Black Stars in a Blue Sky"), men der er faktisk flere andre stillag gemt i Autumns musik, når man lige får åbnet ørerne. F.eks. starter åbningsnummeret "The Scarecrow" stille og æterisk, for siden at skifte gear, da et nærmest Paradise Lost-agtigt guitar-bas-riff sætter ind. Et andet nummer, "Retrospect" lyder stemningsmæssigt nærmest som Fates Warning (f.eks. i deres "Inside Out"-periode), eller måske Redemption i deres mere melankolsk-eftertænksomme hjørne. "End of Sorrow" og "The Venamoured" har begge en Katatonia-agtig fornemmelse i de stemningsfulde vers og de tunge passager, mens de lejlighedsvist tostemmige vokaler er mere i Giersbergen-boldgaden. "Truth Be Told (Exhale)" er en interessant blanding af det hele, tilsat nogle uventet prog-rock-agtige fills.

Albummets svageste punkter er efter min mening numrene "Alloy" og "Naeon", der begge er lidt for harmonisk ensformige. Bortset fra det er albummet generelt solidt spillet, rigtig godt sunget og o.k. komponeret. Det er ikke en plade der ligefrem sparker døre ind, men det virker heller ikke som om det har været bandets hensigt. Musikken er, selv i tungere passager, meget rolig og behagelig, ikke supercatchy, men let tilgængelig og værd at lytte nærmere på over en god kop te/kaffe/kakao/gløgg i det kolde vejr. Et lille otte-tal herfra.