Ønsketænkning
"Når du ser et stjerneskud, lad dit ønske flyve ud", sang Jesper Fårekylling nænsomt i Disney-filmen Pinocchio fra 1940. Gepetto fik dengang sit inderste ønske opfyldt, og trædrengen blev til en rigtig dreng. Men det er jo ikke os alle, der går og drømmer om træsorter og afkom. Evnen til at skrue tiden tilbage og genhøre nogle af de bedste albums nogensinde, dét ville jeg dog gerne eje. Tænk at kunne lytte til Ghost Reveries fra Opeth, Emperor of Sand af Mastodon eller Horizons fra Anubis Gate, som om det var første gang igen. Ville jeg bruge en ønskemønt på at genopdage Innerwish? Nej, det ville jeg ikke, for det krævede, at jeg vidste, at de eksisterede. Selvom de har været i gamet siden 1995, havde jeg aldrig haft fornøjelsen af dem før, så i en noget blandet følelse af pligt og nysgerrighed brugte jeg to eftermiddage på at høre hele deres katalog igennem, der tæller seks udgivelser med Ash of Eternal Flame.
Der blev brugt mange sten til at bygge Athen
Det er kun tre dage siden, at min kollega Pelle anmeldte bandet Violent Definition, som også har rødder i Athen – så man må sige, at de græske metal-kanaler er åbne for fuld styrke. Innerwish placerer sig solidt i power/heavy-metal-genren og trækker tråde til den energifyldte europæiske metalscene fra 00’erne med navne som Firewind, Edguy og Masterplan som pejlemærker. Deres nye udgivelse handler om Prometheus, titanen, der trodsede guderne, stjal ilden og gav den til menneskene. Klassisk græsk mytologi serveret i en simpel form – men talentet og produktionsværdien ligger helt sikkert i den pæne ende af skalaen. Forsanger George Eikosipentakis formår at levere både høje og dybe toner – særligt på nummeret ”Higher”, der dog nogle steder godt kunne bruge lidt mere speeder i det kuperede græske landskab. Innerwish har også scoret en mindre genistreg ved at få Hansi Kürsch fra Blind Guardian med som gæstevokalist på ”Sea of Lies”. Hans tilstedeværelse tilføjer både variation og intensitet tidligt på pladen. Kürsch er og bliver en fremragende vokalist, og selvom Innerwish har tydelige musikalske ligheder med Blind Guardian, mestrer han skiftet til deres lyd uden problemer.
Samlet set byder Ash of Eternal Flame på flere stærke sange som ”Soul Asunder” med sit heftige åbningsriff og ”Once Again”, hvor omkvædet leverer fine symfoniske elementer. Det store problem er dog, at næsten alle numre kører i det samme midttempo, hvilket gør formularen forudsigelig: tempo i starten, melodisk omkvæd og så en guitarsolo. Tjek. Udgivelsens længde på hele 1 time og 3 minutter trækker også ned, og her kunne man med fordel have skåret de svagere numre fra, eksempelvis albumlukkeren ”Breathe”. På ”The Hands of Doom” prøver Innerwish en tungere stil, som de med fordel kunne udforske mere fremover – det klæder dem med en fyldigere baslyd. Produktionsmæssigt er niveauet hævet, men det har også gjort synthesizerne næsten for dominerende i mikset.
Velkommen til Danmark
Selvom Ash of Eternal Flame er en forholdsvis forudsigelig skive, og jeg tvivler på, at flammen vil brænde for evigt, er der bestemt talent at finde på udgivelsen. Karakteren ville have været højere, hvis albummets spilletid havde fået en smule redigering, men mit første møde med grækerne har absolut ikke skræmt mig væk. Jeg tvivler på, at det er sidste gang, vi ser dem dukke op på heavymetal.dk.
