Balam - Balam

Balam

· Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Run of the mill doom fra den amerikanske nordøstkyst

Balam er et nyt skud på den amerikanske doom stamme, med blot en enkelt udgivelse på bagen. Hvis man har hang til langsomme, tonstunge toner, som doom metal er eksponent for, i der i øjeblikket rigeligt at holde øje med inden for denne subgenres diverse forgreninger. Især inden for traditionel doom, fra black sabbath skolen, er der et væld af bands der i dag bidrager til at holde genren i live og mere underholdened end nogensinde før.

Balam er en ny amerikansk konstellation fra New York, der passende kan indlemmes under kategorien traditionel doom. Uden videre omsvøb kan det allerede afsløres at bandet ikke bringer synderligt meget (hvis overhovedet) nyt til doom genren. Den drævende nasale vokal der ligesom det apatiske, slæbende tempo er blevet synonym med genren, svæver henover de simplistiske riffs der ligeledes akkompagneres trommerne der spilles på en -udmattet murerarbejdsmand-der-ser-frem-til-fyraften agtig måde. Materialet på denne self titled udgivelse kan således beskrives som værende ganske fornøjeligt, om end den velkendte (og lettere firkantet) formular fra "the codex of how to doom" følges ganske nøje.

På trods af dette er det alligevel prisværdigt at høre bandets lette eksperimentation med at finde en distinkt lyd, der unægtelig afviger en smule fra normen. Tempoet er til tider helt nede i funeral doom tempo uden dog at gå på kompromis med traditionelle doom riffs og den nasale vokal, noget der utvilvsomt er et spænende tiltag fra bandets side og som de slipper ret godt fra. Ydermere spædes der til med sparsomme og velkendte stoner keyboard passager der er med til at give noget af materialet psykedeliske undertoner.

En kort og ganske udmærket doom udgivelse fra et band der forhåbentlig kommer til at forme deres egen lyd i fremtiden. Indtil videre er materialet dog for kønsløst til at man virkelig bliver begejstet, men hvorom alting er skal det siges at veludført doom som dette altid er svært tilfredsstillende. Et stykke vej igen, men i det mindste på rette spor.

Tracklist

  1. The Followed
  2. Soul Scour
  3. Dark Door