Skulle man være en af de få metal-fans som endnu ikke kender til navnet Bongzilla, så bør både albumtitel og cover indikere ganske klart, at man her ikke sidder med et band der spiller tempofyldt smaddermetal. Misforstå mig ikke – Bongzilla smadrer, ingen tvivl om det, men den smadrende del af "Amerijuanican" består i de ekstremt tunge riffs, som river alt op med rod!

På bandets femte udgivelse fortsætter de stilen fra bagkataloget; hamrende tung og doomy sludge. Vokalen er hæs og rallende mens riffene er dybe og tunge. Ergo er Bongzilla ikke det ideelle valg hvis man har brug for at komme ud med nogle frustrationer og trænger til en god omgang "instrumentvoldtægt". Derimod er "Amerijuanican" en skive som man skal smide på hvis man sidder tilbagelænet med en bønne og en kold pilsner.

Bongzillas musikalske udtryk afspejler nemlig i høj grad bandets forkærlighed for den lille grønne plante som de fleste regeringer ikke er så glade for (nej, ikke mælkebøtten).

Sidste nummer på albummet er et cover af Muddy Waters nummeret "Champagne And Reefer", og også dette nummer formår Bongzilla at hive med ind i deres stenede sludge-univers.

Dette nyeste album fra de amerikanske "hashomaner" er det perfekte soundtrack til en sommer i laveste gear.