Death metal

Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream Bloody Gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream bloody gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.

Death metal-anmeldelser (1296)

Cannibal Corpse - Chaos Horrific

Kadavermarch med trukket håndbremse

6/10

Cannibal Corpse - Gore Obsessed

Cannibal Corpse - Kill

9/10

Cannibal Corpse - Red Before Black

8/10

Cannibal Corpse - The Wretched Spawn

7/10

Cannibal Corpse - Torture

7/10

Cannibal Corpse - Violence Unimagined

Cannibal Corpse dødslegenderne er tilbage!

9/10

Capharnaum - Fractured

9/10

Car Bomb - Centralia

8/10

Mindre grøn omstilling, mere Carbon Tomb

7/10

Carcass - Choice Cuts

10/10

Carcass - Wake Up And Smell The Carcass (DVD)

6/10

Cardiac Arrest - A Parallel Dimension of Despair

Smertefuldt ordinært dødsmetalalbum

6/10

Cardiac Arrest - The Stench of Eternity

Hulemænd og hård valuta

5/10

Carnal Demise - Carnal Demise

Carnal Demise er ikke bare en døgnflue.

7/10

Carnal Forge - Aren't You Dead Yet?

7/10

Carnal Forge - The More You Suffer

6/10

Carnal Rapture - Promo 2008 (Demo)

9/10

Carnal Savagery - Graveworms, Cadavers, Coffins and Bones

Entombed og Dismember har ikke levet forgæves.

6/10

Carnal Savagery - Into The Abysmal Void

Op og ned for swedeath-duo

6/10

Carnation - Chapel of Abhorrence

Du vil have riffs. Carnation har dem.

7/10

Carnation - Where Death Lies

Carnation leger fortsat Belgiens svar på Cannibal Corpse

7/10

Carrion - Time To Suffer

Det er trommehindens tid til at lide!

8/10

Carved - Dies Irae

Smukt dødsmetal, der dog bliver en anelse for kedeligt

6/10

Cattle Decapitation - Humanure

Cattle Decapitation tager skridt i den rigtige retning på "Humanure".

5/10