Smukt dødsmetal, der dog bliver en anelse for kedeligt
I Italien 2007 dannede der sig gruppen Carved. I 2010 kom de med deres tre numret, og navnegivne, EP Carved. Med deres første EP i hus fik Carved stor opmærksomhed, EP’en blev hørt af selveste Necrodeath, som besluttede at tage Carved med på deres 25 års jubilæums tour. Der mødte Carved en række andre bands som Schizo, Vexed, Bejelit, Mastercastle og mange flere. De fik her inspiration til deres debut album Dies Irae (på dansk: Vredens Dag), som er udgivet I år anno 2013.
Den smukke intro, og titel sang, ’’Dies Irae (Praeludium)’’ starter stærkt ud med episk og idyllisk sammenspil mellem forskellige blæse instrumenter, efterfulgt af tunge trommer. Det er et meget smukt stykke musik, men den kommer simpelthen til at virke for langtrukken, kom nu med noget metal! Det kommer der så også på sang nummer 2: ''Echo Of My Cinderella (The Final Symphony). Carved spiller på mange måder dødsmetal, men de elemeter som de indblander gør, at deres musik for en mere idyllisk og særpræget side. ’’Echo Of My Cinderella (The Final Symphony)’’ starter ud særdeles skønt og minder på flere måder om noget Nightwish, men efter noget tid kommer de rå growl vokaler på, og musikken er nu dødsmetal. Selvom genren er dødsmetal, så kan det godt mindes noget vikingemetal, f.eks. Amon Amarth. ’’The Perfekt Storm’’ er også et godt eksempel på, hvordan Carved prøver at gøre dødsmetal smukt. Det er et godt forsøg på deres udvikling af metal, men det kan gøre, at deres musik bliver en smule kedeligt: Tempoet er sat en smule ned og deres lyd, skal mere eller mindre, passe til den smukke toneart. ’’At The Gates Of Ice’’ er en af de bedre, ifølge min mening: Den er hård, tung og tempoet er mere fastlagt, mens den er spækket med guitar soloer. Dog, som der også er en del af på resten af skiven, så forekommer der kvindelige vokaler, de passer bare ikke helt ind: de er lidt dybe, de kedelige og de kan ikke opnå den styrke, som man normalt ser i heavy metal, hvilket ødelægger sangen(e) lidt.
Det er altid dejligt at høre dødsmetal, hvor det ikke er ren og skær, død og ødelæggelse, men her vil jeg dog sige, at det mangler lidt. Deres forsøg på at gøre dødsmetal smukt er flot, men det bliver altså bare for kedeligt. Det kunne være dejligt, hvis der var en lidt højere hastighed, mere hårdhed og mere ’fee dø’, ellers bliver det sgu en anelse kedeligt og deprimerende.
