Zombieapokalypse del to

Felix Heldt, alias Dr. Dead, har været flittig, og sammen med sine tre zombier er han på banen med bandets anden langspiller, The Dead Don't Die. Efter sidste års Hey Living People, hvis smittende melodier havde en højere infektionsrate end enhver zombievirus, var forventningerne til det nye udspil tilsvarende høje. Men kan et så snævert emne som zombier virkelig give nok tekstmateriale til mere end én plade?  

Var Jesus en zombie?

På denne plade udvider bandet deres lydunivers med fyldige og mørke kompositioner, der står i skærende kontrast til Heldts rene vokal og de til dels poporienterede melodier. Og jeg må sige, at denne lidt mere interessante lyd særligt på de første par sange virkelig klæder sydtyskerne. Således markeres starten på denne nye lydæra af nummeret “We Are Forlorn”, der med sin uhyggelige intromelodi sætter stemningen for resten af pladen, og i kombination med de store, selvsikre guitarhooks fra Jochen Windischs side viser Dominum, at de er kommet for at blive. Det fortsætter i samme dur med “One of Us”, der sætter et helt nyt spin på Jesu opstandelse – det er blasfemisk, mørkt og pokkers iørefaldende, så man kan næsten slet ikke lade være med at synge bare en lille smule med. Desuden er det efter nogle ret magre Powerwolf-år rent udgivelsesmæssigt sød musik i mine ører med et “sing Hallelujah” i omkvædet. Også efterfølgende nummer, “The Dead Don't Die”, som er en nyfortolkning af vuggevisen "Hush, Little Baby", får en dyster fremtoning, og lytteren bliver budt et facetrigt vokalspor med både Heldt og gæstevokalist Ben Metzner, også kendt fra Feuerschwanz – dermed er det dømt til succes. “Killed by Life", hvis melodi er tyvstjålet fra Aviciis “The Nights”, er en kende kedelig efter min smag og har ikke samme edge og kvalitet som de øvrige sange på pladen. Albummet afsluttes med Scorpions-coveret “Rock You Like a Hurricane”, der efter min mening fungerer langt bedre i livesammenhænge, fordi det er en hymne, som langt de fleste kender, og som dermed byder op til fællessang. Det er nok en af de sange fra The Dead Don't Die, jeg kommer til at springe over i fremtiden – der er dog heldigvis ikke så mange af dem.

Høje smittetal

Dominum er altså på helt rette spor, og vi siger ja tak til mere zombiemetal. Der er godt nok enkelte sange, som man kunne være foruden, fordi det kan gå hen og blive lidt for tandløst, men højdepunkterne opvejer i største omfang de mindre gode øjeblikke. Hvis du altså er fan af powermetal med både store orkestreringer og lyttevenlige popmelodier, er The Dead Don't Die lige noget for dig!