Bury Tomorrow fejrer 10 år som band med et album, der er helt nede på jorden

Earthbound er 4. studie album fra det engelske melodiske metalcore band. Hvis du var en af dem, der kritiserede bandets sidste udgivelse Runes fra 2014, pga. af manglende hooklines og tunge breakdowns, så er Earthbound ikke albummet du har gået og sukket efter.

Albummet der skal være mere old school end tidligere udgivelser

Bandet har udtalt at det nye album vil være mere teknisk old school og ligge sig mere op af As I Lay Dying og Killswitch Engage, end deres tidligere udgivelser.

Første sang på albummet, ”The Eternal”, åbner også ballet med et brag, for der er fuld smæk på kedlerne fra start af. Med tunge guitarer, brølende vers og melodisk omkvæd skuffer nummeret ikke og fungerer fint som første sang. ”Last Night” fortsætter ud af samme spor, dog med et mere fængende omkvæd og et midterstykke, der er at finde på flere sange med Killswitch Engage. Det fungerer fint, selvom der er en tydelig sammenligning.

Med titelnummeret og første single ”Earthbound” giver bandet en fornemmelse af, at de har lagt på deres spil. Med en modenhed i sangskrivningen og et fængende riff, med en klar guitar og vokal, der gør sangen til albummets højdepunkt.

Problemet med det er bare, at Bury Tomorrow spiller metalcore og gør brug af en del breakdowns og tunge beats, men som ikke træder frem der, hvor man ønsker at skulle sidde og hive efter vejret, efter at havde været blevet slået i mellemgulvet med et baseball bat.

Tungere lyd eller undlad metalcore

Det er faktisk ikke fordi albummet er dårligt, det er bare en skam at lyd og melodi ikke hænger sammen og derfor får albummet også kun 6 kranier. Det er et middel album, der kun skiller sig fra mængden ved at have en fladere lyd.