Bury Tomorrow er et engelsk band, der spiller melodisk metalcore. De blev dannet i 2006, hvor de tre år senere udgav deres debutalbum Portraits under Basick Records. Her i 2012 har de så skiftet til Nuclear Blast, og udgivet deres andet album, som hedder The Union Of Crowns, og det er skuffende.
Albummet lever ganske fint op til genren melodisk metalcore. Det er dog mest omkvædende, da der screames i versene. Denne scream er lidt speciel, da det mere lyder som et miks af growl og scream. Det skulle man tro var fedt, men det er det ikke. Det ender i en monoton grød, der mest af alt gør ondt i ørene. Guitaren er i nogenlunde samme situation. Han ligger en del i baggrunden, og spiller egentlig meget ensformet, i et toneleje der ender med at kede en voldsomt. Bassen kan slet ikke høres. Man skulle ellers tro at den kunne redde albummet, men den får slet ikke en chance. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Den kunne måske have støttet det kedelige trommespil. Trommerne spiller meget ensformet. Det virker lidt som om at trommesættet består af tre dele: en stortromme, en lilletromme og en hi-hat. Mere skulle man ikke tro blev brugt. Lyden er meget rå i forhold til genren, hvilket jeg tror påvirker musikken i den negative retning. Den drukner bassen fuldstændig, og giver guitar og vokal den skærende effekt, som gør ondt i ørene.
Bury Tomorrow har med The Union of Crowns lavet et giga flop. Det er en pinsel for ørene, det er så ensformet at det ender med at være voldsomt kedeligt, og det er en skuffende præsentation fra musikanternes side. The Union Of Crowns er ikke et album jeg kan anbefale på nogle måder.
Trackliste
1. Redeemer 2. The Maiden 3. Lionheart 4. Message to a King 5. An Honourable Reign 6. Knight Life 7. Royal Blood 8. Bitemarks 9. Abdication of Power 10. Kingdom 11. 1603 12. Sceptres
Lionheart er albummets tredje nummer, og ligesom alle de andre.
Kommentarer (1)
Howling
Indlæg: 5
Kunne ikke være mere uenig i
Kunne ikke være mere uenig i denne andmeldelse. Efter min mening er guitar såvel som trommespil variende fra nummer til nummer på den fede måde. Den growlede vokal der bliver kritiseret for blandningen af skrig/growl er netop noget af det dejligt anderledes ved denne plade og trækker kun nivauet op. Hvert nummer som; Redeemer, The Maiden, Lionheart og knightlife er udstyret med et enormt cathy omkvæd der borer sig ind i hjernebakken efter kun få lyt. Hele pladen er en gave til enhver der har bare en lille smule hang til den melodiske metal, her er der fede soloer, god blandning af ren og guttral vokal og et hold af musikere der ved hvad de laver og hvad de vil. Glæder mig til mere fra de unge engelske herrer fra england. Bury Tommorow leverer Melodisk metal af den bedste skuffe og får 80% fra min side.
Howling gav Bury Tomorrow - The Union of Crowns 8/10.