Det svenske progressive band Wolverine har med deres tredje skive "Cold Light Of Monday" skabt en følelsesladet plade som rent musikalsk er besnærende med bands som Pain of Salvation og Fates Warning. Især samplings og electronics på "Cold Light Of Monday" får mine tanker hen på koncept skiven "A Pleasant Shade Of Grey", hvorimod det musikalske kompositoriske islæt er mere hen ad Pain of Salvation som vi kender det fra gudeskiver som "A Perfect Element" eller måske "One Hour By The Concrete Lake". Alligevel er der dog ikke tale om kvalitativt identisk musik, da Wolverine er mere doomede end Pain of Salvation. De enkelte sange fremstår som en enhed i en helhed og især skæringer som "Carousel", "New Best Friend" samt afslutningsnummeret "The Final Redemption" er et bevis på at Wolverine til tider hører til i den dystre progressive elite. De enkelte musikere er skolet og mestrer hver især deres instrument. Især sangeren er meget distinkt og har da også et bredt sangmæssigt repertoire at tilbyde på "Cold Light of Monday". På trods af dette, så savner jeg til tider en god portion originalitet. Det er sgu som om at Wolverine har lyttet lidt for meget af fra ovennævnte bands, på enkelte skæringer på skiven. Nogle af guitar stykkerne kunne ligefrem være "lånt" fra Pain of Salvation og den dystre sfære på "Cold Light of Monday" har da også til tider et godt grundlag for sammenligning. Dette medfører desværre at den samlede bedømmelse falder i karakter, hvilket udmunder sig i at Wolverine på trods af deres musikalske talentfulde benarbejde må se sig nødsaget til et 8 tal.