Bandet Wolverine spiller en form for eksperimenterende musik i den samme progressive ånd som Dream Theater og Pain Of Salvation, men modsat disse superbands, så formår Wolverine aldrig rigtigt at slå til søren, da Wolverines musikalske lydbillede ligesom drukner i klicheer, hvilket jo egentligt også var et problem på deres sidste skive. Den manglende personlige musikalske identitet mangler. Pladen er bogstaveligt talt for gennemsyret, og selvom at man næsten på fænomenologisk vis har tilsneget sig et overflødigt apparatus i form af den grumme growler, som både skal (til)dække den skønne LaBrie agtige vokal og derudover også skal være en (overflødig) betingelse for Wolverines såkaldte eksistensgrundlag, ja så er dette bare ikke tilstrækkeligt. Dette gør da også at man som lytter hurtigt efterrationaliserer og langsomt skubber "The Window Purpose" ud i kulden. Selvfølgeligt forefindes der også egne ideer på denne her skive og materialet er da også fremført rent teknisk i et meget højt niveau, hvilket bandet da også skal have kredit for.