Svartmálm by Nikolaj Bransholm
Blastbeast.dk inviterede til deres tilbagevendende metalarrangement, The New Shit Showcase. Dette banebrydende metalkoncept kunne i år fejre fire års fødselsdag og som noget helt ekstraordinært, kunne det også præsenteres på jysk grund, i Aarhus. Desværre måtte bandet The Ritual aflyse i dagene op til, men det gav i den anden ende lidt mere spilletid til de andre bands. Der var i år dykket helt ned i subgenre-posen, da man kunne præsentere en decideret danmarkspremiere på det færøske doom-ensemble, Svartmálm. Posen med subgenrer var rystet godt og grundigt, og der var der var med andre ord rig mulighed for at blive underholdt. Og underholdt, det blev vi.
Dreich
Modvind forværrede ikke prognosen
Aftenens første indslag var københavnske Dreich. Bandets navn er skotsk og skulle efter sigende betyde ”dystert vejr”. Det lyder deprimerende, men det er også noget, man er ganske vant til som dansker, og det giver derfor også de helt rigtige associationer, for bandets musik er mørk og dyster, men på en særdeles opmuntrende måde.
Bandet indtog scenen og begyndte deres set, som eksperimenterede i alle de mørke afkroge af sludge/doom-genren. Det hele var utrolig nærværende, og rundt omkring i salen kunne man fornemme det fremmødte publikum være i ét med musikken og føle mørket folde sig ud inde i dem selv. Deres særdeles karismatiske og let genkendelige frontmand, Tiago, fik virkelig sat sving i atmosfæren med sine lange dreadlocks, og det var svært ikke at blive grebet af stemningen, der blev lagt. Efter hvert afsluttet nummer kom der et dybtfølt tak fra forsangeren. Det blev taget vel imod, og der blev delt velfortjente klapsalver retur. Dreich kom i uforudset modvind, da der sprang en streng på guitaren. Det er svært at kæmpe imod, og der er ikke andet at gøre en at skifte den forbandede streng, men det er ret afgørende, hvad man vælger at gøre i mellemtiden. Der skal lyde stor ros til Dreich, da de ufortrødent valgte at spille videre, selvfølgelig uden guitar, men det kunne altså også noget! Den lange pause blev afsluttet, og guitarristen fulgte trop da strengen var skiftet. Det var en god start på aftenen, og bandets tunge toner og indlevelse gjorde koncerten yderst troværdig og indsigtsfuld, for man kunne mærke musikken grave dybt ind i ens indre mørke. Fremmødet på dette tidspunkt var udmærket, men afventende og en smugle reserveret – lokalets kapacitet og rummelighed var måske en smule i overkanten for et band som dette. Det var en god koncert, og det er et band, jeg helt sikkert skal høre mere med!
IOTUNN
IOTUNN, der er noget om snakken
Som idéen bag dette koncertkoncept, så skulle vi nu til noget helt andet! Næste band på programmet bød på endnu et københavner band, nemlig IOTUNN. Der er blevet sagt utrolig mange pæne ord om dem, og det stopper ikke her.
I ren og skær anmelderstress og dovenskab, så er det minimalt, hvad jeg har fået hørt af IOTUNNs anmelderroste EP, men det stopper så til gengæld her. For det her band skylder man sig selv ikke at lade sin næse gå forbi – eller nærmere bestemt ører. Salen var sjovt nok ikke blevet mindre siden første band, men det føltes sådan, da der nu var kommet betydeligt flere folk indendørs. Om det var, fordi folk lige skulle have fyrværkerishowet med i Aarhus Midtby, eller om det var fordi, det fremmødte publikum, modsat mig selv, godt vidste, at IOTUNN var ”the shit”.. Ja, det kan vel egentlig skyldes begge dele. Realiteten var i hvert fald, at der var et ganske solidt fremmøde på daværende tidspunkt. Rammerne var derfor tæt på ideelle, og det valgte bandet at følge op på med en fremragende, energisk og vellykket koncert, samt en god publikumkontakt. Der blev delt flittigt ud fra bandets begrænsede bagkatalog, der dog strækker sig fra thrash over heavy til power. Så jeg kan med sikkerhed konstatere, at der er noget om snakken. Bare jeg hører ordet 'power', rejser hårene sig i nakken på mig, og det er ikke af behag, men bandets blanding af de forskellige genrer resulterede i intet andet end kuldegysninger – på den fede måde!
BAEST
På scenen, hvor det hele startede
Lørdag den 9. april 2016 stod BAEST på selv samme scene til Royal Metal Fest til deres allerførste optræden som dugfrisk band på den danske metalscene. Nu stod de der så igen, et uhørt antal koncerter, for et band, som ikke engang har et års sceneerfaring, senere. Jeg overværede desværre ikke selv den koncert, men jeg kan uden tøven påtage mig titlen, som den anmelder, der har været til flest BAEST-koncerter. Der er flere grunde til det. Dels fordi de har været svære at komme udenom det sidste år, men også fordi, de spiller pisse hamrende godt. Det sidste er selvfølgelig en smagssag, men man kan ikke komme udenom, at de virkelig præsterer et formidabelt liveshow, og det var bestemt ingen undtagelse denne aften.
Jeg synes, at de sidste par koncerter, jeg har overværet med bandet, har været gode, men hvor der har manglet lidt fornyelse. Jeg var tilbøjelig til at bruge udtrykket, at har man set én BAEST-koncert, så har man set dem alle. Det behøver i den forstand ikke at være dårligt, for det er virkelig imponerende, hvad de kan på en scene. Denne aften synes jeg virkelig, at de overgik sig selv. De har aldrig spillet bedre, end de gjorde denne aften. På trods af lidt svipsere hist og her fik de virkelig sparket døren ind til dette koncertarrangement. Fremmødet og energien blandt publikum har dog nået meget højere niveau end denne aften, men bandets leg på scenen og umenneskelige energi fik virkelig taget til at lette. De har fornyeligt tilføjet en ny sang til deres bagkatalog, og den havde også fundet vej til aftenens set. Det er et nummer, som viser lidt mere af det potentiale, dette band har. Nummeret har en snert af black metal over sig, og det klæder i den grad dette band. Ellers bød aftenens set på en blanding af deres demo og deres nyligt udsendte EP, ”Marie Magalene”. Bare det faktum, at bandet ændrede rækkefølgen markant i deres set, gjorde oplevelsen dét bedre. Fra de lagde fra land med den knusende, brutale ”Goat”, så de sig ikke tilbage!
Svartmálm
Færøsk mørke på dansk mul
For første gang i The New Shits historie kunne Blastbeast.dk nu byde på et udenlandsk navn, nemlig færøske Svartmálm. Bandet havde deres danske koncertdebut i Pumpehuset weekenden inden. Mørket havde knap nok nået at fortage sig i København, inden det var Aarhus, der stod til at blive ført igennem det dystre og fascinerende black/doom univers.
Musikken blev slukket og et rødligt skær lyste svagt på scenen. I front på scenen stod et mikrofonstativ med et vædderkranie fastgjort derpå. Stemningen var sat, og man kunne knapt ane de sorte, hætteklædte skikkelser på scenen, da de gik i gang med at piske publikums sanser. Desværre var der ikke ligeså mange, der havde set frem til mødet med Svartmálm, som jeg, da salen igen var blevet tømt godt ud. Det er næsten også for meget at forlange med et nicheband som dette, men det forværrede ikke oplevelsen; det formåede bare at gøre den endnu mere speciel. Stemningen, bandet skabte, var enestående, ond og smuk på samme tid. Jeg satte mig bagerst i lokalet, lukkede øjnene og lod mig selv blive totalt opslugt. Det var perfekt valg af band. Efter BAESTs energiske og vilde show trængte man til at falde ned og nyde den oplevelse, man nu fik serveret. En oplevelse man skulle havde omfavnet, når nu den sjældne mulighed bød sig. Jeg kan kun begræde folks valg om ikke at overvære denne koncert. Jeg er glad for, jeg fik muligheden for at opleve dette færøske fænomen.
Silhouette
Okkult rock og tung røg
Aftenens sidste band satte syrerock på programmet. De, som var tilbage, stod klar til at tage en dyb indånding og lade Silhouettes okkulte toner sætte farve på det ellers meget mørke program, vi var vidne til denne aften. Det virkede som den helt rigtig afslutning på aftenen, og bandet virkede også tændte og klar på en fest, da de indtog scenen.
Det var dog umådeligt svært at følge det til dørs, da der desværre var tømt godt og grundigt ud. Det var jo også sidst på aftenen. De resterende var dog langt fra klar til at smide håndklædet i ringen, og der blev rokket godt med rundt omkring. Bandet eksperimenterer - ligesom hovedparten af aftenens bands – flittigt med de forskellige genrer, dog i den bløde ende i dette tilfælde. De er heller ikke blege for at føre deres kompositioner ud i nogen ret lange numre, og soli, og det trak lidt den sidste energi, der var tilbage i folk. Det blev en anelse for langtrukkent nogle gange, og det kunne det ikke helt bære her sidst på aftenen. Bandet gjorde en god figur på scenen og præsterede det bedste, de kunne med de få publikummer, de havde at gøre med. Første del af settet var uden tvivl den mest vellykkede, men de tabte mig desværre lidt undervejs, og jeg endte med at have øjnene rettet mod udgang under sidste halvdel. Det var ikke den rigtige afslutning for mig, men jeg forstår godt, at man har valgt at placere dem sidst i programmet, hvis det giver nogen mening. Det kunne have været rigtig godt, men magien udeblev desværre. Det var dog helt sikkert en godkendt koncert og et fedt band, der havde fortjent et bedre skæbne, men det havde også været svært. Det var ubarmhjertigt at skulle afslutte denne aften, hvis ikke man hed BAEST eller IOTUNN, det var meget tydeligt.
Tak til Blastbeast.dk for et rigtig godt arrangement. Vi glæder os til næste år!
Se det fulde billedegalleri her: https://www.flickr.com/photos/bransholm/albums/72157675819485133