Oldschool Nightwish al dente
Tyskerne, der ville være Nightwish
Tyske Xandria er en fascinerende størrelse. De blev dannet i 1994, men så ikke rigtigt alligvel, og begyndte for alvor i 1999. Siden da har de rodet lidt rundt lige under bands som Nightwish, Within Temptation og Epica, men har ikke nået deres højder og kvalitet. Det har dog ikke stoppet dem fra at udgive musik, som til tider endda er rigtig godt. Her i 2015 har de gjort det igen med en EP, Fire & Ashes. Den er god, men rammer dog ikke lige i plet som eksempelvis Sacrificum.
Knaldfede covers
EP’en starter ud med tre nye numre. Det første, ”Voyage of the Fallen”, er bombastisk og med en klang i både instrumenter og vokal, der straks leder tankerne hen på Nightwish under Tarja Tunuren. Selvom første halvdel af sangen er en smule ensformig, kommer bandet dog efter det med et flot mellemstykke og en fed guitarsolo. Nummeret efter er mere højtragende med lidt heftige strøg her og der. ”Unembraced” går mere lige på og hårdt end ”Voyage of the Fallen” med mere tunge riffs og tungere slag på trommerne. Dog lider den lidt under samme forbandelse som nummeret før og kommer fra tid til anden til at lyde som det gamle Nightwish. Tredje og sidste selvskrevne nummer er en sjæler. ”In Remembrance” er det nummer af de tre, der ligner bandets eget mest, og det viser deres styrke, for hold da op det lyder godt! Nummeret svinger fra det rolige over i det storladne og episke med klogt brug af violin og en fantastisk præstation fra forsangeren.
Efter et fantastisk flot cover af Meat Loafs ”I’d Do Anything for Love (But I Won’t Do That)” møder man to genindspildninger. Den første er titelnummeret fra Ravenheart, som både lyder fedt trods den simple struktur, og ”Now & Forever” fra albummet India, hvor bandets udvikling, udover skift af forsanger, igen kan høres.
EP’en slutter af med et cover af Sonata Arcticas ”Don’t Say a Word”, som Xandria også slipper rigtig godt fra. Begge covers har mere spark i end originalen, og en kvindelig vokal klæder dem kun. Et velhåndteret orkester gør sangene endnu bedre.
Kraftpræstation, bare ikke på deres eget materiale
EP’ens første to numre er middelmådige og minder mere om Nightwish, end Nightwish selv. På tredje nummer kan man genkende kvaliteten i bandets egen musik igen. På de to covers og genindspilningerne skinner de virkelig igennem. Det er selvfølgelig fedt med nogle knaldfede covers, og der er god nostalgi for gamle fans i genindspilningerne, men for os, der gerne vil kigge fremad med Xandria, skuffer Fire & Ashes en smule.
”In Remembrance” sammen med covers og genindspilninger udløser en anbefaling herfra, men er man mest til det nyere materiale, så lyt hellere til Sacrificum en gang til.
