Mere fra det midtjyske
Midtjyske Asera har efterhånden rumsteret i den danske undergrund i nogle år – men uden sådan for alvor at gøre sig bemærket. Jovist, det blev da til en demoudgivelse i 2020, men ellers har de gået meget stille med dørene. Det ændrede sig dog sidste år, da de spillede på Copenhagen Metal Fest, hvor de i øvrigt fik flotte ord med på vejen af vores anmelder, og samme dag udgav debut-ep’en Silhouettes.
Overvejende gode takter
Genremæssigt er vi et sted mellem post-metal, hardcore og noget blackened – og somme steder lugter det også lidt af deathcore uden helt at være det. Det er lidt af et genremiks, og det er egentlig en af de gode ting ved Asera, for det er klart mest interessant, når de fire herrer ikke bare tonser af sted – som de gør på ”Through Haze” – men derimod tør eksperimentere en smule. Det er både ”Waves” og titelnummeret ”Silhouettes” klare beviser på.
”Waves” har et kaotisk, postmetallisk udtryk, men trækker samtidig maks. på blackmetallen – uden på noget tidspunkt at foregive at være det – og det er altså meget forfriskende. Glimrende nummer med masser af energi og atmosfære. ”Silhouettes” angriber fra første sekund med en fyldig og dødsmetallisk lyd, men sætter et par minutter inde tempoet markant ned og går nærmest i tomgang. Det lyder måske sjovt, men det er faktisk her, i momenter som dette, at bandet er stærkest. Der er så mange andre bands derude, som kan tromle af sted og lange flade ud til højre og venstre i et hæsblæsende tempo; det kræver noget andet at vedholde lytterens interesse og forme lyden, når det hele nærmest går i stå og bliver ret postet.
Men det er også i passager som denne, at det bliver tydeligt, at Asera – trods alle de gode takter – ikke helt er der endnu. For syv minutter er for lang tid for ”Silhouettes”, og fire minutter til den stort set instrumentale ”We Stall” er for lang tid. Det samme gælder de outtroer, som næsten alle numre har: De er for mange og for lange. Her skal bandet øve sig i at balancere de forskellige virkemidler bedre og sørge for, at numrene kan bære deres egen spilletid. Skru gerne op for det postmetalliske! Eller for det groovy som i ”It Follows”.
A-sera, vi-siger ja tak!
Nuvel. Silhouettes er en spændende ep, der i al overvejende grad viser gode takter og kan anbefales til alle med hang til postmetallisk hardcore med en bismag af blackened. Det er ikke alt, der fungerer, men når det gør, er det ganske glimrende – og hey, det her er en debut-ep; mere kan vi altså ikke forlange. Husk i øvrigt at fange bandet, når de i den nære fremtid svinger forbi Tungt Jern i Randers og Metal for fred i Morud – sidstnævnte samler ovenikøbet penge ind til velgørenhed i Ukraine.
