Jorden er giftig
’The sky is the limit’ er et af de der slidte ordsprog, der lugter af motivationssedler på HR-afdelingens opslagstavle. Men når det kommer til Harakiri For The Sky (HFTS), så lever de sgu efter det, som var det en selverklæret trosbekendelse. Siden deres postblack metal-maskineri rullede ud af Østrig i 2011, har de kværnet sig igennem seks plader, spillet på Summer Breeze Open Air og fået albummet III: Trauma nomineret som en af årets heavyplader i hjemlandet. Ret solidt for et band, hvis musik balancerer på grænsen mellem introvert melankoli og knytnæveslag i ansigtet. Men her på Heavymetal.dk har begejstringen været … lad os sige svingende, som en rusten metronom. Især JJ’s vokal har fået kritik for at være for monoton og bøllet, men HFTS har aldrig været bange for at udfordre grænserne. Duoen er nu klar med sit seneste værk, Scorched Earth, som på papiret lyder som et manifest om klimakrisen, og ja, temaet om jordens tilstand ulmer også som en halvbrændt skov. Men heldigvis er der meget mere bag facaden.
Fyr og flamme
HFTS er brandvarme – lige så brandvarme som den jord, de synger om. Lyrikken på Scorched Earth skovler kul på dystre emner som klimaet, fred, ensomhed og hvordan én krise altid føder en ny. Det er ikke ligefrem solskin og enhjørninger, men duetten har aldrig været et feel good-band og bliver det heller aldrig. De er dog mestre i at male stemninger, især via Matthias ’MS’ Sollaks livlige guitararbejde, der skifter mellem skærende riffs og smukke melodier som en bipolar storm. Og stormen raser flere steder for fuld kraft. Tag introen til ”I Was Just Another Promise You Couldn’t Keep”, som giver den fuld gas fra start, men samtidig mixer tingene flot med adskillige intermezzoer. JJ’s bølle-hardcore bryder løbende ind og smadrer al sentimentaliteten, og kontrasten er grotesk, men også HFTS i en nøddeskal. De opererer i et univers, hvor alt er muligt – the sky is the limit. Et af højdepunkterne er nummeret ”No Graves But The Sea”, som umiddelbart står som en af bandets stærkeste kompositioner til dato. Det er en perfekt blanding af deres klassiske lyd skruet op til maksimum. Det kombineres med lange iøjefaldende guitarsoloer, alt imens trommerne buldrer afsted som tordenvejret i baggrunden, som slår ned og antænder vores CO2-forråd. Gruppen ligger aldrig stille, men glemmer heller aldrig deres DNA – og det er prisværdigt.
Elefanten i rummet er dog bandets sanglængder. De østrigske værter har en svaghed for at trække tingene i langdrag, og det er absolut ikke blevet bedre album for album. På Scorched Earth kammer det også over. Med 72 minutters post-black på special edition-udgaven skal du næsten være halvt brunbjørn for at æde hele molevitten. Jovist, der er en stor mængde variation, men der er absolut også sange, hvor der kunne være skåret et minut eller to af. Et godt eksempel er ”Without You I’m Just A Sad Song”, der har 40 sekunders intro, tre intermezzoer og et virvar af trommer til sidst. For meget af det gode? Ja, det kan man vist roligt sige. Jeg var tidligere inde på, at JJ’s vokal godt kan blive en kende anstrengende over et helt album, men heldigvis trækker gruppen et sæt af esser ud af ærmet i form af gæstevokalisterne Serena Cherry fra Svalbard på ”Too Late For Goodbyes” og Tim Yatras fra Austere på ”Heal Me”. Det giver tiltrængt afveksling, og selvom deres bidrag er små, er de effektive. En såkaldt mindre genistreg på et album, som gerne måtte indeholde endnu mere gaze og guitar.
En stor, men god mundfuld
Scorched Earth er et overflødighedshorn af kvalitet, men også til tider en påmindelse om, at mindre sommetider er mere. HFTS lyder præcis, som de plejer – og det er på godt og ondt. Men du kan være sikker på, at når du sætter albummet på, er der masser af fed guitarlir, en intens stemning og smarte gæsteoptrædener. Er du så heldig at få fingre i specialudgaven trækkes der yderligere et es ud af ærmet med et smukt cover af Radioheads ”Street Spirit”, der tilføjer den ømhed i vokalen, som jeg længe har længtes efter.
* Denne anmeldelse er baseret på specialudgaven af Scorched Earth, som inkluderer Radiohead-coveret ”Street Spirit” feat Groza og ”Elysian Fields”.
