Californiske Warbringer beriger den forurenede verden med endnu et fremragende thrash-album

Altødelæggende metalkrigsførelse  

Der er bestemt ikke mangel på fede thrash-albums i verden, og gudskelov for det. Der er naturligvis også en overflod af meget middelmådige albums, men californiske Warbringer bidrager her i 2017 med førstnævnte. Woe To The Vanquished er ikke bare endnu et thrash-album, men et fandens potent et og en altødelæggende metalmaskine. Bandet har, lige som så mange andre bands, haft et væld af udskiftninger af bandmedlemmer. Den eneste, der er tilbage fra den oprindelige formation, er forsanger John Kevill, men lige meget hvad så er Warbringer anno 2017 et thrash-band, man virkelig ikke må lade forbigå.

Albummet har været længe undervejs, men er uden tvivl al ventetiden værd

De seneste tilføjelser til formationen er i form af Jessie Sanchez (bas) og Chase Becker (guitar), og de gør et formidabelt stykke arbejde – sammen med den øvrige besætning – på dette album.

Herlighederne starter eminent ud med det knusende aggressive nummer ”Silhouettes”, som kører hele det velkendte thrash-repertoire igennem. Voldsomt skarpe guitarriffs, nogle knusende tighte og effektive trommer og en frembrusende, vred vokal. Når man har hørt dette nummer, er man ikke i tvivl om, hvad der venter en på resten af albummet, og at det er voldsomt godt. Hele albummet er bygget op omkring den traditionelle thrash, som fans elsker og forguder, men tilsat opløftende og nye variationer af, hvordan det hele kan fortolkes og fremføres i det nye årti. Man får dog ren og skær old school thrash af allerhøjeste karat ved titelnummeret ”Woe To The Vanquished”. Det vil uden tvivl få kritikere og fans til at nikke anerkendende med et stort, bredt smil på deres læber – hvis ikke, er der noget galt.

Albummet fortsætter med at vokse og bliver kun stærkere af jo flere afspilninger, man giver det, og det skal have mange! For det er et voldsomt fedt album! Samspillet mellem de to guitarister og de utallige fede soli er virkelig formidabelt. Produktionen sidder lige i skabet! Den er knasende, old school og rusten i sit udtryk. Den er uperfekt perfekt, hvis det giver mening, men det gør det nu nok, hvis man kender sin thrash. Det skal være tungt, hurtigt, voldeligt og beskidt, og her opfylder albummet alle kriterier 666%. Deres forrige album, IV: Empires Collapse, udkom i 2013, så det nye album har været længe undervejs, men det er uden tvivl al ventetiden værd. Dette album uddør bestemt ikke lige foreløbig, så hvis dét er tiden, det tager at lave så storslået et album, så venter jeg gerne tilsvarende tid, selvom jeg nu helst var fri, for albums som dette kan vi ikke få nok af!

Et decideret must-have i enhver metalpladesamling

Der skal naturligvis lyde den største anbefaling om, at man køber denne plade til sin metalsamling. Faktisk vil jeg anbefale, man køber to, så man altid har en i tilfælde af, at hunden skulle æde den første, eller hvad ved jeg. Det eneste aber dabei, jeg har, er, at albummet kun indeholder otte numre. Det er lige i underkanten, men det går an. Når kvaliteten er så høj, er det et kompromis, jeg til enhver tid vil indgå. Albummet udkommer i perfekt timing med, at man kan fange bandet, når de spiller både i Aarhus og København. Dét bliver uden tvivl godt!