Thrash metal

Thrash metal opstod i midtfirserne som genre da en gruppe primært amerikanske yngre metalmusikere begyndte at blande elementer fra traditionel metal (hovedsageligt NWoBHM) med elementer fra crustpunk og tidlig hardcore punk. Udgangspunktet var stadigvæk metalmusikkens udtryksformer og fokus på teknisk kunnen, men vreden og tempoet fra crustpunk og tidlig hardcore punk blev tilsat, og dermed blev et af thrash metallens hovedtræk, at tempoet blev sat i vejret i forhold til traditionel metal.

Selvom de tidlige midtfirseres Californien generelt betegnes som thrash metallens arnested, så var der allerede bands i sen-70erne og start-80erne, der brugte elementer, som senerehen blev definerende for thrash metallen som genre. For eksempel var Motörhead med deres stil, som trak på både punk rocken og hard rocken, og Venoms simple men aggressive musik, en direkte indflydelse på de tidligste thrash metal musikere. Desuden anses Deep Purples 'Highway Star' fra 1972, Queens 'Stone Cold Crazy' fra 1974, Black Sabbaths 'Symptom of the Universe' fra 1975, Judas Priests 'Rapid Fire' fra 1980, Accepts 'Fast as a Shark' fra 1982 og adskillige af numrene fra Anvils Metal on Metal fra 1982 for at være thrash-metal-før-thrash-metal-blev-opfundet,n da disse sange indeholder en del elementer, som thrash metallens musikere senere tog til sig. Derudover var der på punkscenen bands som The Exploited, Discharge og Amebix, der gjorde brug af tempi, som senere blev kendetegnet for thrash metallen.

Et af de vigtigste band i thrash metallens historie er California-bandet Metallica, hvis grundlæggere Lars Ulrich og James Hetfield var blandt de første til at kombinere den europæiske og britiske metal med crustpunkens lige-på-og-hårdt attitude og tempoer, hvilket manifesterede sig i nummeret 'Hit the Lights', der blev udgivet på kompilation-albummet Metal Massacre i 1982 (faktisk var 'Hit the Lights' en sang Hetfield havde med fra sit tidligere band Leather Charm, men som Hetfield og Ulrich omarbejdede, så den passede til deres vision for Metallica). Metallica blev hurtigt et stort navn på den lokale metalscene, og sideløbende med Metallica opstod bands som Slayer, Exodus og Testament, der ligeledes var interesseret i et mere hårdtslående alternativ den den lokale californiske glam metal-scene, som man fandt for poppet og kommercielt. På østkysten i og omkring New York opstod bands som Overkill og Anthrax, der delte mange af de californiske bands inspirationskilder og dermed lavede musik, der var meget lig den californiske thrash metal. Da Dave Mustaine blev fyret fra Metallica i 1983, dannede han Megadeth, der sammen med Metallica, Slayer og Anthrax endte med at blive et af de største thrash metal band nogensinde (sammen bliver de fire bands ofte refereret til som "The Big Four"). Via international tape trading blev thrash metallen hurtigt et globalt fænomen, og i start- og midtfirserne opstod der hurtigt masser af lokale scener rundt om i verden, hvoraf specielt den tyske blev meget indflydelsesrig og producerede legendariske bands så som Sodom, Destruction og Kreator; den brasilianske thrash metal scene var også kæmpestor, men forblev mest i undergrunden - dog fik Sepultura success med at slå igennem international og regnes i dag for et af de mest indflydelsesrige bands i genren. Efter næsten et årti i rampelyset svandt thrash metallens popularitet i midt-90erne, og kun en håndfuld thrashbands formede at slå igennem internationals, hvoraf det groove-orienterede Texas-band Pantera unægteligt var det største. Efter årtusindskiftet opstod der igen interesse omkring thrash metallen, og masser af nye bands opstod og gamle bands blev gendannet eller vendte tilbage til thrashen.

Thrash metallen var på sin vis den første ekstreme metalgenre og dermed en af de vigtigste genrer i metalmusikkens historie. Blandt thrash metallens kendetegn hører hurtige tempi og flittig brug af dobbelt stortrommer, aggressive riffs - som ofte er baserede på meget hurtigt plekterarbejde, mens soloerne er hurtige og ofte også tekniske. Vokalen strækker sig fra melodisk sang henover råben og skrigen til growling, og lyrikken omhandler ofte vold, horror, krig, sociale problemer og generelt nihilistiske temaer.

Siden thrashens fødsel i 90erne er der opstået en del undergenrer udover den mere traditionelle thrash metal, der tæller så vidt forskellige bands som Slayer, Metallica, Megadeth, Anthrax, Overkill, Sacred Reich, Whiplash, Forbidden, Demolition Hammer, Exile og så videre.

Blandt de tidligste underarter af thrash metallen hører speed metallen, der ofte beskrives som et forstadie til thrash metallen, der sidenhen har udviklet sig til en thrash-undergenre. Speed metal kendetegnes ved at indeholde mange elementer fra den traditionelle metal, blot spillet i meget højt tempo. Blandt bands, der kategoriseres som speed metal tælles tidlig Metallica og Megadeth samt nogle gange Overkill og Annihilator. Ligeledes regnes Helloween og Blind Guardians første udgivelser for at være speed metal. Andre speed metal-navne er Holy Terror, Acid, Demona og Acid Evil.

Power-thrashen er stilistisk tæt på speed metallen og dækker over bands der kombinerer thrash metal elementer med power metal elementer. Power-thrash metal er generelt mere melodisk end thrash metal, men samtidigt mere aggressiv og teknisk end speed metal. Eksempler på power thrash bands er Heathen, Charred Walls of the Damned og Metal Church. Nogle regner Annihilator for at være et power-thrash band snarere end et speed metal band, og Iced Earths første plader regnes ofte også for at være power-thrash.

Hvor der er fokus på melodi og finesse i speed metal og power-thrash, sigter man efter det simple men aggressive i black thrash. Black thrash er tæt beslægtet med black metallen og de tidligste black thrash bands, så som Hellhammer/Celtic Frost og Venom, har fungeret som direkte inspiration til mange black metal bands. Black thrash er kendetegnet ved en beskidt lyd, simple riffs, simple men aggressive soloer og hurtige og aggressive tempi, mens vokalen ofte er harsk , og lyrikken tit er satanisk eller anti-religiøs. Venom og Hellhammer/Celtic Frost hører som sagt under black thrash genren, og andre black thrash bands er Toxic Holocaust, Skeletonwitch, Körgull the Exterminator, Deathhammer og Barbatos.

Modsat black thrash, er der fokus på det tekniske og komplekse i den teknisk-progressive thrash (prog/tech thrash), hvor man kombinerer den progressive musiks etos med thrash metallens energi og aggression, hvilket udmunder i længere sange med komplekse sangstrukturer, masser af riffs, skæve rytmer, usædvanlige akkorder og harmonier samt et højt teknisk niveau. Eksempler på prog/tech thrash navne er Voivod, Invocator, Artillery (specielt på By Inheritance), Dark Angel og Death Angel (specialt på Frolic Through the Park og Act II) og Megadeths Rust in Peace samt Metallicas Master of Puppets og ... And Justice for All betragtes også som eksempler på prog/tech thrash. Derudover placeres mange af Annihilators albums også i denn undergenre.

I senfirserne begyndte folk på hardcore- og thrashscenerne at fatte interesse for hinandens musik, og dette resulterede i crossover-thrash, som er en blanding af thrash metal og hardcore punk. I "crossover"-termen ligger der, at man krydser fra den ene genre over i den anden. Noget crossover thrash er mere ovre i hardcore-afdelingen og kan ses som hardcore med thrash elementer, og andet mere ovre i thrash-afdelingen og kan ses som thrash med hardcore elementer. Eksempler på crossover bands er S.O.D., M.O.D., D.R.I., The Accüsed, Excel, Wehrmacht, Vöetsek, Cryptic Slaughter, Suicidal Tendencies, Adrenicide og Pro-Pain, og desuden har crust- og hardcore bands så som Discharge, The Exploited, Gang Green og Agnostic Front samt skate-punkerne A.N.S. bevæget sig over imod thrash metal. Derudover regnes Nuclear Assault og Hirax også nogle gange for at være crossover-bands.

Groove thrashen opstod i 90erne i kølvandet på Panteras success. Groove thrash inkorporerer groovy riffs og elementer fra sydstatsrocken og tempoet er ofte tungt eller middel i stedet for de hurtige tempoer, der ellers kendetegner thrash metal. Groove thrashen blev så populær, at mange etablerede thrash metal bands begyndte at spille groove metal, hvilket kan høres på blandt andet Sacred Reichs Independent (1993), Overkills I Hear Black (1993), Exodus' Force of Habit (1992) og Anthrax' The Sound of White Noise (1993). Sepultura udviklede på Chaos A.D. (1993) og Roots (1996) en undergenre af groove thrash, der går under navnet tribal metal, og fokuserer på primitive groovy riffs. I takt med at sludge metallen, som også trækker en del på sydstatsrocken, efter årtusindskiftet blev populær, er der opstået en nær forbindelse mellem groove thrashen og sludge metallen, og der er en del bands, der falder et sted imellem thrashen og sludge metallen.

Dødsthrashen (death-thrash) er, som navnent indikerer, musik, der blander thrash metal og dødsmetal. Dødsthrash er typisk karakteriseret af vokaler, der er mere ovre i growling-teknikken, og tempi, de rer lidt hurtigere end i den mere traditionelle thrash metal. Nyere dødsthrash kan også indeholde blastbeats og andre elementer, der er kommet til dødsmetallen i tidernes løb. Sepulturas fire første skiver regnes blandt de vigtigste dødsthrash-udgivelser, og Possessed er også vigtigt dødsthrash band.

Tyskerthrashen (Teutonic thrash) dækker over den tyske thrash scene og er mere en reference til den lokale scene end en genreterm som sådan (lidt ligesom termerne "Bay Area thrash" og "Eastcoast thrash"). Da tyskerthrashen opstod i midtfirserne havde mange af bandsne dog det til fælles, at deres musik var mere primitiv og mere brutal og aggressiv end deres amerikanske kolleger, og vokalen var ofte også mere harsk. Blandt de største tyskerthrash bands hører Sodom, Destruction og Kreator, og andre bands fra samme scene er Holy Moses, Accu§er, Blizzard, Airwolf, Paradox, Assassin, S.D.I., Assorted Heap og Tankard.

Spil dansk

Danmark har gennem tidernes løb produceret en del thrash metal bands, hvoraf enkelte har opnået international success og respekt, mens andre er forblevet i undergrunden. Støt op omkring dansk thrash metal og tjek følgende kunsntere:

  • Artillery: Artillery er Danmarks første, og måske også største, thrash metal band. Lige siden de udgav Fear of Tomorrow i 1985 har de haft en on-off karriere, men deres udgivelser har altid været af topkvalitet og deres mest kendte album, den tekniske By Inheritance fra 1990, hører til blandt thrash metallens største klassikere. Efter en pause på et årti vendte Artillery tilbage i 2009 med ny frontmand og udgav When Death Comes, som blev efterfulgt af My Blood i 2011.
  • Invocator: Invocator er endnu et legendarisk dansk thrash metal band. Deres første album Excursion Demise fra 1991 bød på højoktan dødsthrash, mens deres efterfølgende album var lektioner i hvordan man laver hyperteksnisk thrash metal med polyrytmiske trommer, melodiske guitarsoloer og masser af groove. Invocator er mere eller mindr elagt på is, da bandets hovedman Jacob Hansen fokuserer på sin karriere som successfuld producer. Bandet bliver sog samlet nu og da til udgivelse af et album (som 2004s Through the Flesh to the Soul) eller lejlighedsvise koncerter.
  • Sacrificial: hvis du er på udkig efter moderne thrash metal med nedstemte guitarer og masser af aggression, så er Sacrificials tre lettere dødsmetal-inspirerede albums lige noget for dig.
  • Memorial: Memorial har ligeledes taget den moderne thrash-lyd til sig og tilføjer derudover en god portion groove til deres musik.
  • The Burning: The Burning er et moderne dødsthrash metal band fra Århus, der er kendt for deres brutale musik og kaotiske sceneshow.
  • Furious Trauma: Furious trauma var store i den danske undergrund i starten af 90erne, hvor de rockede de lokale scener med deres aggressive thrash metal. De udgav tre albums i løbet af 90erne og nogle demoer, hvoraf 1990s Profit Counts er specielt legendarisk.
  • Angrified: disse fynboer har udgivet en rekke EPer og er måske bedst kendte for deres OB supportsang 'For Her Reger'.
  • Anoxia: Anoxia er endnu et fynsk band, og de har specialiceret sig i power thrash, der har masser af energi og masser af melodi. De udgav A Lapdance for the Devil i 2010.
  • Blackhorned: med deres kombination af black metal og thrash metal har Blackhorned formået at være yderst produktive og udgivet adskillige demoer, albums of EPer.
  • Pixie Killers: før Grope var der Pixie Killers, der blandt andet er kendt for strubesnittersangen og balladen om den behårede sømand Bent.
  • Grope: dette band var måske bedst kendt for deres trucker stener rock fra de sene 90ere, men oprindeligt spillede de aggressiv groove metal, der leveres i stor stil på debuten Primates fra 1994.
  • Pitch Black: dette band, hvis stil kombinerer thrash metal og melodisk dødsmetal, er et af de større nye navne på den danske thrash metal scene. De har vundet priser til Danish Metal Awards, og fik deres 2011 album The Devilty censureret i Tyskland på grund af coverets grafik.
  • HateSphere: disse århusianere byder på prima dødsthrash og har også formået at bringe Danmark tilbage på verdenskortet, når det kommer til thrash metal.
  • Red Warszawa: de er nok bedst kendt for deres vanvittige sceneshow og humoristiske tekster, men de er faktisk også et af Danmarks førende crossover bands med deres lige ud ad landevejen men energisk stil.
  • Vicious Aroma: Vicious Aroma er nok ikke så kendte som Red Warszawa, men de er endnu et dansk humoristisk thrash metal band, der til tider trak på crossover-thrash. De udgav to obskure demoer i 90erne og deres sang 'Smell Awaits' findes desuden på Fuck You We're From Denmark vol. 4.
  • Sliced Pimples: dette fynske band var kendt for deres kaotiske og humoristiske crossover-stil. De er måske med kendt for 'Frödens Sang' - deres version af 'Frodes Sang' fra dukkeserien Sørøver Sally.
  • Unleashed Power: et dansk-amerikansk progressivt power-thrash band, som udgav Quintet of Spheres i 1994 of den måske mindre kendte, men ikke mindre gode, Mindfailure i 1997.
  • Serpent Saints: er du til satanisk speed metal med S.M. tendenser, så bør du tjekke dette Fredericia-bands EP Leather Lucifer fra 2007.

Thrash metal-anmeldelser (766)

#213 - Abusive Words (Demo)

4/10

1349 - Liberation

1/10

A Band Of Orcs - Adding Heads To The Pile

Tag orkerne fra Ringenes Herre, tilsæt lidt Texas Chainsaw, og du har et godt billede af A Band Of Orcs

5/10

Hverken djævlen eller bandet gjorde et godt køb

6/10

Abandoned - Thrash Notes

7/10

Abandoned - Thrash You!

6/10

Absu - Absu

8/10

Absu - Abzu

9/10

Accu§er - Accuser

Det er ikke forbudt at være catchy, men Accu§er viser på deres 11. album, at det heller ikke altid er nemt

5/10

Accu§er - Diabolic

Stilagtigt sammenspil af moderne thrash

9/10

Accu§er - Rebirthless

Teutonisk terrorsquad hærger igennem for 13. gang

5/10

Accu§er - The Forlorn Divide

Kompliceret preusser-thrash fra dengang mor var dreng, og bøsser var nogen der producerede ansigtscreme

4/10

Acid Drinkers - Verses Of Steel

7/10

Thrash fra Nordjyllands hovedstad

8/10

Act Of Defiance - Old Scars, New Wounds

Mega-Shadows-Scar-Deth har lavet skive nummer to!

8/10

After All - This Violent Decline

8/10

Agent Steel - Alienigma

7/10

Agent Steel - Order Of The Illuminati

7/10

Agro - Ritual 6

8/10

Alchemist - Embryonics

4/10

Alien Weaponry - Tangaroa

Newzealandske darlings har haft en utaknemlig opgave med den i sandhed svære toer

7/10

Alien Weaponry - Tū

Metalverdenens svar på en ondskabsfuld haka

7/10

All Trays For Venom - [ingen titel] (Demo)

5/10