Symphonic/Powermetal. Igen! Det fristes man snart til at sige. Og ja, de første par minuter kan sagtens henlede tankerne på det. Det australske band Voyager debuterer her med albumet "Element V". Men efter et par gennemlytninger, så ændrer jeg min udtalelse om stilen. Vi er mere over i den Prog/Power/Speed/Symph metal afdeling. Her kastes rundt med stilarter imellem numrene og brakes. I starten lidt uoverskueligt, men man bliver hurtigt familiær med deres form for performance. Spændende. Medrivende. Bang! - og så overraskelsen; fra at have sunget med den typiske "stemme" for power skiver, så switcher han snarligt over i en snerrende black stil. Imponerende. Øhhhh ja, det lyder meget fedt. Men for satan hvor skal man vende sig til meget. Man har knap nok fået hjernen til at lystre skivens kommandoer, så bliver man igen trukket rundt i manegen. Dejlige twin melodier summer lystigt forbi mine rødglødende paraboler. Hva sker der nu? Han synger sgu da på tysk. Arrgggg (brain overload). Slukker lige... pause... Så starter vi igen. Jo, den er go nok. Manden synger sgu osse på meget flydende tysk. He he, det må jeg sgu sige, de gutter er ikke bange for at prøve noget nyt. Og dog, måske skulle de lige få en ordentlig bass drum sound. Lyder så forbandet triggered at de digitale 0 og 1 tal næsten smadrer igennem ens sarte trommehinder. Som en lille afsluttende bemærkning, så har bandet så meget at byde på, at det godt kan blive forvirrende for den som sidder og lytter. Efter min, og kun min mening, så skulle de måske knap blande så mange stilarter sammen. De er meget talenterede som individer, men skulle måske lige sætte sig ned sammen og blive enige om en mere stilren affære.