Som titlen antyder, har vi her med fjerde album fra australske Vanishing Point at gøre. Musikken er melodisk powermetal med en smule progressiv metal indblandet. Der synes at være lidt inspiration fra bands som Kamelot, Angra, Evergrey m.fl., men musikken bliver aldrig lige så kompleks og varieret som disse bands.

Numre som "Embodiment" og "Hope Among the Heartless" er uptempo powernumre, hvor keyboardet dobler guitarriffs i klassisk progressiv stil – men hvorfor man har valgt hele tiden at bruge den samme flyderlyd til alt hvad keyboardet laver, forstår jeg ikke. Andre numre er langsommere, f.eks. den Evergrey-agtige "Surrender", og en del numre har tilløb til mere progressive strukturer med flere rymiske underdelinger og mere interessante grooveideer. Nummeret "Gaia" starter langsomt og stemningsfuldt med klaverlyd i keyboardet (endelig lidt afveksling) oven på flyderlydene fra tidligere, for derefter at gå over i en mere pompøs Kamelot-agtig sag.

Der sker ikke vanvittig meget harmonisk på albummet, melodierne er jævnt kedelige og sangeren lettere uinspirerende at høre på. Musikerne spiller o.k., men jeg bliver i decideret dårligt humør af at lytte til musik, der i den grad kører i samme rille hele vejen igennem. Jeg vil dog alligevel anerkende musikernes håndværk og det faktum, at der sikkert er mange, der holder særligt meget af netop denne type metal, og derfor undlade at stene "The Fourth Season" under et 5-tal.