Sirenia - Nine Destinies And A Downfall

Nine Destinies And A Downfall

/ VME · Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:42:13
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter de klassiske personlige uenigheder om musikkens drejning, blev Sirenia født i 2001, efter altmuligmand Morten Veland forlod Tristania. Under dette banner har han nu udgivet de to fuldlængder "At Sixes And Sevens" og "An Elexir For Existence" samt EP’en "Sirenian Shores", og alle tre med Henriette Bordvik på vokal. På det nyeste opus "Nine Destinies And A Downfall" er der dog sket den ændring, at Monika Pedersen (ex. Sinphonia) nu varetager lead vokalen, og det gør hun skam med stor dygtighed. Musikalsk er der herpå primært tale om en god gang poppet ørehænger metal, pakket ind i lette gotiske klæder, som burde tilfredsstille mange fans af navne som Within Temptation, Lacuna Coil, Evanescence og måske endda Paradise Lost og Nightwish. Således burde mulighederne (musikalsk set) være ganske store for at nå bredt ud til et større udsnit af befolkningen, end kun det rendyrkede metalfolk. Melodierne står nærmest på spring for at komme frem i højttalerne, og som oftest med den der sørgmodige kant som kendetegner stilen så flot. Især hvad pladens første numre angår, som i "The Last Call", videonummeret "My Mind’s Eye", "Sundown" og "One By One", hives der godkendte point hjem. Men det er også værd at fremhæve den smukke afslutning i "Glades Of Summer". Både produktionen og selve musikken fremstår særdeles appetitlig det meste af vejen igennem, og Monika’s sang passer perfekt ind - det samme kan i øvrigt siges om Veland’s sporadiske vokal bidrag. Der er derfor tale om et rimeligt gennemført produkt, trods det faktum at visse numre har en tendens til at flyde ud, hvilket gør at ikke alle numre formår at brænde sig ordentligt fast. Det må nødvendigvis trække lidt ned, men overordnet set, kan bandet bestemt være tilfredse med det flotte resultat herpå, og fremtiden bør bestemt tegne sig lys. Værd at tjekke ud!

Kommentarer (13)

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Uhhhh har glæder mig til at

Uhhhh har glæder mig til at dette album skulle blive anmeldt....

Jeg er selv stor fan af Sirenia, dvs deres to forrige albums...
Lad mig lægge ud med at give denne skive 5%!!!

Det her har INTET med sirenia at gøre, hvad der skabte sirenia, er helt væk.
Den dybe gotiske stil, growl møder kvinde (som sker i så mange andre bands) er væk. Monica er nu total i front, hvilket er MEGET trist, da jeg personligt ikke syntes hun har en god stemme til sådan noget musik som sirenia.

Det er meget trist og meget ærgeligt, at Sirenia har valgt at lægge den dybe vocal på hylden, da det var det som førte bandet frem på de to andre plader.
Numre som Sister Nightfall, som er fra deres første plade, sådanne numre findes ikke mere.

Jeg er meget trist over at skulle give så ringe karakter til et band som jeg er, eller var så stor fan af..
trist trist trist........

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Jeg vil netop checke den her

Jeg vil netop checke den her plade ud fordi, growl vokalen er saa godt som vaek, har altid synes det mere eller mindre lyder af lort, naar man blander kvinde vokal sammen med growl.

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Jamen hvis det er det du er

Jamen hvis det er det du er til, så bør du kigge på Within Temptation, Lacuna Coil eller Leaves Eyes (der er dog lidt mørke)....

Sirenia er IKKE et band man skal sammenligne med KUN kvinde vocal, så kan de ligesågodt skifte navn....
Ej det er sku ikke godt..

Det skal lige siges, at kun kvinde vocal kan være super fedt.. Førnævnte bands som Within Temp. er super super fedt.... Men det her er ikke i din stil, det ER kvinde vocal vs. Growl...

Ja det sku trist

Christian Ljørring

Tidligere anmelder

Indlæg: 75

Da jeg første gang hørte

Da jeg første gang hørte Sirenia fik jeg squ næsten flagstang på, damn hvor var/er det fed. Jeg var helt solgt i den mørke og til tider hurtige musik og den dybe vokal som en gang imellem, og ja kun en gang imellem blev afbrudt af en kvinde som bare passede ind i musikken. Nu har jeg, efter lang tids venten, så sat det nye album i maskinen og uhaa hvis jeg bare kunne stave til alle de bandeord jeg fik fyret af under aflytningen. Det er jo fuldstændigt latterligt at alle bands efterhånden vil kopiere Within temptation, Nighwish osv... Hvorfor kan dem vi så godt kan li ikke forsætte deres "egen" stil i stedet for at prøve at ramme alle radiolytterne??
Det album er så ringe at jeg næsten ikke vil bruge bandets navn mere....
Der er kun en redning, at fyrer den latterlige kvinde de har foran og gå tilbage til den gamle stil. Så køber jeg ihvertfald deres næste skive!
2,1% herfra....

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

det er SÅ korrekt....

det er SÅ korrekt....

Trist trist trist....

Nu har jeg hørt det album igennem IGEN og IGEN.. og INGEN numre fanger... de er jammer vocal, så bare ikke er fedt på nogle somhelst punkter...

Kommer sku da til at lyde weird når de spiller koncert, hvis de spiller fra deres gamle albums og dette... to total forskellige stilarter.... FØJ!!! FØJ!

Deathface

Indlæg: 36

Jeg elsker denne plade

Jeg elsker denne plade

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

godt at nogle gør.

godt at nogle gør.
Tror desværre de har mistet en del fans, som kunne lide sirenia før, for hvad de var.....
men da glad på dine vejne :)
Jeg er bare så trist selv over jeg ikke kan lide den.

Evil Mike

Indlæg: 19

Jeg var også dybt skuffet

Jeg var også dybt skuffet over albummet i længere tid. Hørte det mange gange, men det greb mig bare ikke. Syntes f.eks. ikke, at Monikas stemme passede så godt til musikken som den gjorde til Sinphonias første album. Endvidere var melodierne uinteressante. Men så skete der pludselig noget. Jeg begyndte faktisk at synes om albummet, og at den mere rockede stil (sammenliget med tidligere) passede bedre til hendes vokal. Nu kan jeg rigtig godt lide albummet og savner ikke growlen - jeg synes faktisk, at den lød ret dårlig på de tidligere albums. Okay, albummet måtte godt være mere gotisk som tidligere, da det var en af styrkerne hos Morten Veland, så det savner jeg, men heldigvis synes jeg, at det gotiske kommer frem i musikken, når kordelen træder frem i numrene. Musikken er desværre en smule ensformig i længden, så noget stjernealbum bliver det ikke, men hvis det gotiske på næste album bliver mere fremtrædende igen, tror jeg, at det kunne blive super godt.

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

ej men jeg har prøvet det

ej men jeg har prøvet det samme.. givet albummet en chance og givet monica en også... men det holder bare slet ikke. Det er på ingen måde Sirenia.
Igen, er da glad for de har ramt nogle metal freaks out there, men dem som holdte af SIrenia for hvad de var dengang, (med growl, kor og nice kvinde vocal) er ikke på bølgelængde med dette album, hvis man skal se på det med sirenia briller. Det er bare ikke godt. Hun synger direkte ringe på denne skive syntes jeg. Hvis de havde en anden sanger og mere Growl, så er jeg sikker på skiven var "bestået" men som den er, er den dumpet horribelt.

Christian Ljørring

Tidligere anmelder

Indlæg: 75

Er fuldstændig enig med

Er fuldstændig enig med Witchstar! Sirenia er datid! Vi må se os om efter noget der kan løfte arven!!

Evil Mike

Indlæg: 19

#9 og #10: Forstår jer godt.

#9 og #10: Forstår jer godt. Albummet er meget mere rocket fremfor gotisk, hvilket gør oplevelsen til noget væsentligt andet end de tidligere albums. Til at starte med krøb jeg i øvrigt også tæer et par steder pga. vokalen, så jeg forstår godt indvendingerne.

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Altid noget man forstås...

Altid noget man forstås...
Føler sku lidt hehe er der ikke er nogle rigtige sirenia fans her inde hehe, har ikke rigtigt hørt noget super negativt, ud over hiffer og jeg selv. Og jeg ved at alle jeg har snakket med, som har kunne lide sirenia før, er MEGET skuffet som os... Disse slags mennesker findes åbenbart ikke her... :)

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Jeg indrømmer at jeg ikke

Jeg indrømmer at jeg ikke kendte noget til Sirenia før dette album....men skal vi ikke bare stoppe hylekoret her? Det er jo bare musik for fanden, og der er masser at vælge imellem derude hvis ikke denne skive tilfredstiller...

/F.