Jeg kendte ikke norske Tristania i forvejen, men deres seneste album, "Illumination", lader til at være en god ambassadør for bandets stil. Musikken er melodisk gothic metal med træk af både Tiamat, Katatonia og hele bølgen af metal med kvindelige frontfigurer. Tristania har dog ikke en egentlig frontfigur: forsangertjansen deles ligeligt mellem Vibeke Stenes klare, lyse røst og en mand, Østen Bergøy, som har en dyb, klangfuld doom-stemme. De supplerer hinanden glimrende, og korharmonierne er også godt gennemarbejdede. Der er tillige lejlighedsvise growls på albummet, men da jeg ikke har de fulde produktionsdetaljer, ved jeg ikke, hvilke der er Bergøys, og hvilke der evt. fremføres af Vorph fra Samael, der er anført som gæstesanger.

"Illumination" er en velproduceret skive, som er så tilstrækkeligt varieret, at jeg på intet tidspunkt føler mig ansporet til at skifte nummer. Det er et album, man sagtens kan have kørende i baggrunden til en fest uden at fornærme nogen. Hvilket måske også netop er det, jeg har imod denne udgivelse: der er for lidt, der stikker ud, til at Tristania hæver sig op over andre lignende bands i samme genre. Men alt taget i betragtning et godt melodisk metalprodukt.