"Purging the Past" er det andet album fra nordirske Sandstone (ikke at forveksle med det polske progressive band af samme navn), og på dette album byder drengene fra Londonderry på melodiøs heavy metal af den gode slags.
Der er meget melodi og mange balladeelementer på dette album, så jeg tror måske ikke det er noget for ethvert metalhovede, men hvis man ikke har noget imod mere melodisk hard rock og heavy metal, så er der rigeligt at komme efter her. Jeg synes i hvert fald selv, at vi har med kvalitetsmusik at gøre.
Selvom medoli er gennemgående på dette album, så er der ikke tale om en omgang sødsuppe-powerballader; der er faktisk rigeligt af variation på albummet.
"Anymore Lies", for eksempel, er en groovy sag med masser af melodi og tunge riffs, hvor "Hiding in the Shadows" er en slags powerballade, der, selvom den ikke er lige så progressiv (eller lige så god), har nogle af de kvaliteter, som meget Fates Warnings musik havde på "Parallels" og "Inside Out", og det samme kan siges om den efterfølgende "Karma", der dog er meget bedre og meget mere interessant. "Son of Carthage" er et uptempo, nærmest power metal-agtigt, nummer med masser af guitarharmonier, hurtige riffs og melodiske omkvæd og vokalmelodier samt hurtige trommer, og hvad der ellers hører sig til i power metal. Og bedst som man tror, at man får sig en ren omgang power metal i dette nummer, får man smidt et mellemstykke med et groovy 70er riff i hovedet á la Led Zeppelin. Andre nævneværdige sange er "The Road to Guantanamo", "Fingerprints", "Division", "DOA" og "Enigma", der alle formår at kombinere det hårdtslående med det melodiøse, og som trækker på alt fra hard rock over 80er metal til power metal og moderne groove metal.
Jeg kan specielt godt lide sanger Sean McBays stemme, der har en meget rocket kvalitet, men også en hvis melodisk blødhed elle spinkelhed - og han kan, uden at ændre sin stemme alt for meget, synge passende til både bløde og hårde sange. Men hans stemme kan måske også komme til at virke lidt ensformig af selvsamme årsag, og jeg kan forestille mig, at der er mange, der ikke kan holde ud at høre på ham overhovedet.
Og så er guitarspillet også ret imponerende... for at sige det mildt.
Alt i alt synes jeg, at "Puring the Past" er et stykke vellykket melodisk moderne heavy metal, og, hvis man ikke har noget imod melodi og er til Fates Warning eller Queensrÿche (dog er Sandstone ikke så progressive), så tror jeg, man vil kunne lide dette album.
