Det er ganske vist et år siden, at Silent Memorial udgav deres andet album, "Retrospective", så der er ganske vist ingenlunde tale om nogen nyhed, men det bliver musikken jo ikke værre af.

Der er tale om progressiv metal i bedste Dream Theater-stil med skæve takter, masser af keyboard- og guitarakrobatik og melodiske stykker blandet med hårdtslående riffs. Der er også noget over Silent Memorial, der minder mig om Fates Warning. Nu er det sådan, at jeg er ret vild med både Fates Warning og Dream Theater, så disse bands indflydelse gør mig ikke spor. Selvom denne indflydeldse er tydelig, så ville det være ukorrekt at åstå, at dette schweiziske band blot er et kopi-band. Jeg synes, at der er visse ting, der adskiller dem fra mange andre Dream Theater-inspirerede bands. Silent Memorial lægger lidt mere vægt på groove, og deres musik er lidt mindre komplekst og dermed mere tilgængeligt for dem, der ikke er helt inde i den progressive musiks skæve univers. Der er også generelt færre ballader og stilly stykker på "Retrospective", end der typisk findes på udgivelser af progressive bands.

Jeg synes, at alle numrene på denne udgivelse er gode og varierende, men det mest imponerende er nok titelnumret – og der er også en overraskelse til James Bond fans i titelnumret.

Jeg tror, at fans af progressiv metal vil kunne lide dette album, der på mange måder er indbegrebet af den stil progressiv metal, som Dream Theater pionerede.