En tysker mister aldrig overblikket
Det tyske band Rage har været igennem en del konstellationer i tidens løb. Derfor gik frontmand Peter ”Peavy” Wagner ikke i panik, da de to andre bandmedlemmer smuttede i 2015, snarere tværtimod. I starten af sommeren 2016, havde han både fundet to nye bandmedlemmer og skrevet et nyt album sammen med den nye guitarist Marco Rodriguez. Sammen med Vassilios “Luckyˮ Maniatopoulos fik de lavet et rigtig fedt album, hvor de vendte sig fra den progressive og symfoniske del af musikken. Bandet kom frem til, at det var på tide at vende tilbage til deres rødder, og så var der sand power metal kombineret med klassisk heavy på plakaten igen, og hvor var det fedt!
Så hvad kan vi forvente?
Hvad så nu? For at finde svar på det spørgsmål skal man bare lytte til titelnummeret fra den nye plade, så er man ikke i tvivl. Hold fast, et nummer! Her er tale om intet mindre end en nyklassisker fra Rage. Sand power metal med en smule inspiration fra thrash, men stadigvæk med den gode melodi. Specielt c-stykket, som glider over i soloen, gav undertegnede gåsehud og den helt rigtige grimasse. ”Blackend Karma” er en rigtig banger, og så er der dømt fantastisk fællessang på ”Justify” og ”Time Will Tell”. Der er også indlagt en lille akustisk interlude, som fungerer som en rigtig fin afventning. Den måtte dog gerne rykkes lidt længere frem på pladen, for ved ”Walk Among The Dead” og ”All We Know Is Not” begynder Rage at lyde en smule ensformigt. Det retter bandet dog op på med en stærk afslutning, og specielt afslutningsnummeret ”Farewell” er her værd at nævne. Et nummer med nerve, og hvor Peavy får lov til at vise, at han virkelig har en fed stemme, som ganske vist ikke er perfekt hele vejen, men som i den grad har sjæl.
Jeg vil gerne have et kort magen til deres
Med Seasons Of The Black har Rage skabt et fremragende album, som giver en tro på, at de gamle bands, trods nye konstellationer, stadigvæk kan hive en hvid kanin op af hatten. Jeg er i hvert fald dybt imponeret over, at Peavy er i stand til at vende tilbage til sine rødder på denne måde, og samtidig lyde nutidig. Hvis jeg nogensinde skulle fare vild, vil jeg gerne låne hans kort, så jeg altid kan finde hjem til, hvor jeg hører hjemme. Ni små kranier til tre store tyske herrer.
