Tyske Rage må om noget betegnes som veteraner på den europæiske power metal-scene. De har været aktive siden midtfirserne og har udgivet ikke mindre end tyve albums (21 er sjovt nok album nummer tyve - med mindre man medregner albummet Prayers of Steel, som blev udgivet under navnet Avenger). Dermed har Rage slagtet mangen en trommehinde med deres unikke speed-power-heavy metal-stil.

Den produktive power-trio svigter bestemt ikke på 21, der lige fra første strofe (efter en stemningsskabende intro, som er det eneste kiksede element på hele pladen) ufejlbarligt lyder som Rage. Der bydes således på metal, der har tempoet og energien fra speed metal og melodien fra power metal tilsat riff og attitude fra god gammeldags heavy metal. Således er nogle numre mere ovre i aggressiv speed-power metal, hvilket blandt andet gælder for "Twenty One" og "Destiny", mens andre er mere melodiske og virker til tider som taget ud af 80erne, som for eksempel "Feel My Pain" og balladen "Eternally". Rages kernestil er dog også tilsat mere moderne elementer i form af grooves og et lille dasch af dødsthrash nu og da, hvilket blandt andet høres i de aggressive "Serial Killer" og "Forever Dead" samt den groovy "Psycho Terror". Men nu er det jo sådan, at Rage gerne blander elementerne lidt sammen, og dette går igen i alle sangene. Således indeholder "Serial Killer" både aggressiv og harsk metal på den ene side og melodiske omkvæd og næsten progressive elementer på den anden. Det småprogressive er således også at finde på skiven her, men slet ikke i samme omfang som den mere eller mindre geniale Trapped! fra 1992 (ikke at 21 ikke er genial - den er bare genial på en anden måde).

Rage trækker primært på det aggressive på denne skive, og flere af numrene har en thrashet karakter og er nok mest karakteriserbare som speed metal eller power-thrash numre. Det mere traditionelle er dog som sagt tilstede, og denne balance er i hvert fald et af albummets største plusser. I bedste Rage-stil bydes der også på energisk og solidt guitarspil, og specielt soloerne er teknisk avancerede og imponerende.

Rage svigter sjældent, og på 21 leverer de i hvert fald varen. Er man til aggressiv, men melodisk, power-thrash med masser af energi og Rages unikke lyd, så bør man tjekke dette album ud.