Sådan spiller du Powermetal 101
Sådan spiller du power metal, 101
Original originalitet
Iron Saviour har eksisteret siden 1996, og med 20 år på bagen og et vanvittig katalog af sange er det åbenbart tid til at få ryddet op i skuffen med riffs. Sådan føles Titancraft i hvert fald.
Når man hviler på laurbærbladene
Når et band har eksisteret i mange år, forventer man jo, at der er en årsag til det. Enten har de nægtet at dø, eller også har de ikke haft grund til at stoppe. Og det har altid været den sidste af disse to, som har været Iron Saviours livsform, for de har altid leveret en god vare. I hvert fald indtil nu, for Titancraft virker simpelthen for halvhjertet. Numre som Way Of The Blade og Gunsmoke har begge catchy guitarriffs og god vokal, men vi kommer aldrig derop, hvor man virkelig føler, at sing along-delen er med. Det er meget lige ud ad landevejen og uden for mange ændringer. Man savner i den grad noget mere storladent eller melodisk eller, til nøds, endda noget cliché, som man kender det fra mange power metal-bands. Der er fulgt en standard opskrift langt hen ad vejen, og det er simpelthen for kedeligt at høre på. Strike Down The Tyranny kommer dog tæt på noget, man kender og trækker derfor skiven en smule mere i retning af noget, som kunne være en fed plade. Men ”Titancraft” står i stærk kontrast til både ”Rise the Hero” og ”Battering Ram”.
Vi ser frem til det næste
Iron Saviour plejer at være en garant for fed metal, og det satser jeg da på, at de også vil være fremover. Jeg håber, at det her må stå som et enkeltstående eksempel på, hvad der sker i Iron Saviour-lejren, når de bliver stressede over en nærmende udgivelse eller rammes af andet pres udefrakommende, for niveauet skal da helst højnes. Dette er en standard skive med standard sange, som ikke vejrer væk fra normen nogensinde. Kedeligt.