Paradox er tilbage med old-school thrash metal og sømmet helt i bund på Tales of the Weird. Åbningsnummerets stille intro er en blid start, for et thrash band som Paradox, der er af den gamle skole, med masser af fart, bastante riff, hurtige soloer og lilletrommeslag som piskesmæld. Der går dog heller ikke lang tid inden numret bliver skruet op i gear. Resten af nummeret ligger så fundament for pladen. Resten af Tales of the Weird er thrash i højt gear og kører meget i samme rille. Der ikke den store udvikling blandt numrene. Det er old-school Thrash metal, uden slinger og næsten ingen afvigelser. Deres lyd er meget klassisk, uden at være gammeldags. Den har fuldt med tiden op til i dag og gør brug af effekter og virkemidler, der er relevante i dag. Denne opskrift har virket hele tiden for Paradox, så hvorfor skulle den ikke det igen. Derfor er udvikling fra deres sidste album ikke så stor og de lyder relativt ens. "Fragile Alliance" er trukket ned i et lidt tungere tempo, dog uden at blive langsom på nogen måde. Det fungere godt uden at nummeret bliver kedeligt, og så er det god lille variation. Albummets eneste stille nummer er det instrumentale "Zeitgeist". Det er et meget kort nummmer, men legen mellem de to guitarer og bassen virker godt og er flot harmoniseret. Det er farligt at bevæge sig ud i ballader og især instrumentale, men Paradox gør det flot og uden at overspille det. Det sidste nummer på pladen er tilegnet til et cover af Rainbows "A Light In The Black". Det er et fabelagtigt godt cover. Nummeret får sit af præg af Paradox, men det er stadig "A Rainbow in the Light". Paradox har haft en forfærdelig hård fortid. De er gået fra at blive prist som det nye store Thrash Metal band i slut 80’erne, til kun at udgive en ny plade i løbet af en periode 17 år. Derudover har de haft utallige udskiftninger i deres line-up. De har ikke haft det samme line-up på nogen af deres albums. Det ser dog ud til nu, at de nu har fundet et fodfæste, her med deres sjette album og det tredje siden 2007. Tales of the Weird er for fans af det gamle thrash, og de vil i hvert fald ikke blive skuffet over det her album. Det er en rigtig flot og velspillet plade, uden de store overraskelser. Tracklist: 1. Tales of the Weird 2. Day of Judgement 3. Brutalized 4. Fragile Alliance 5. Escalation 6. Brainwashed 7. Slashdead 8. Zeitgeist 9. The Downward Spiral 10. A Light in the Black