Okay, jeg indrømmer med det samme, at jeg overhovedet ikke har min metalhistoriske viden i orden her. Paradox er, erfarer jeg, et gammelt tysk band, der havde deres første storhedstid i 1980'erne, og siden, efter en længere pause, blussede op igen sidst i 1990'erne, hvor de bl.a. spillede med Holzwarth-brødrene Alex og Oliver (henholdsvis trommer og bas), som nogen måske kender fra Sieges Even og Blind Guardian. Efter endnu en pause på ca. 7 år, i hvert fald hvad udgivelser angik, udkom i 2007 albummet "Electrify" indspillet med et nyt line-up - bortset fra en enkelt udskiftning på guitarsiden det samme hold, som nu er klar med "Riot Squad". Musikken er gammeldags melodisk thrash-metal i samme tradition som f.eks. Megadeth og Accept, men dog med en opdateret, mere power-agtig produktion.
Numre som åbneren "Suburban Riot Squad" og den lige så energisk-groovy "Riptide" er medrivende og fængende - old school let speedet heavy metal, men leveret tight, cool og med gode hooks både i guitar og vokal. Desværre kører en stor del af albummet i samme type drive, så jeg kommer til at kede mig lidt, før vi når hen til de mere harmonisk komplekse "Dream Hero" og "Planet Terror", hvoraf sidstnævnte er tung på en langsommere, mere bastant måde end de to førstænvnte numre. "Psychofficial" slutter imidlertid albummet af i samme stil, hvor bandet startede.
Rytmegruppen bestående af Olly Keller på bas og Roland Jahoda på trommer spiller supersolidt, naglet sammen på beatet med guitaristerne Gus Drax og Charly Steinhauer, der begge leverer klassiske metalriffs, der giver musikken det "crunch", den skal have, men bortset fra det ikke noget, der hæver dem op over mængden af andre metalguitarister. Charly Steinhauers vokal er ren og generelt tydelig i intonation og udtale (ikke noget tysk accent på det engelske her), men hans stemme lyder meget som en almindelig mand, der går og synger lidt for sig selv. Der er ikke helt den teknik og/eller nerve, som er med til at give de bedste bands i denne genre en mere distinkt lyd. (Okay, Dave Mustaine har måske ikke verdens bedste stemme, men han har nerve.) Men er man fan af old school melodisk thrash, får man her varen leveret med solidt sammenspil og flere gode øjeblikke.
