Franske Nightmare leverer med The Aftermath et knivskarpt Power mareridt - på den gode måde!

Introduktion

Franske Nightmare er et band, der første gang kom på banen tilbage i 1979. Stilen var heavy rock / power metal, og de fik deres gennembrud i 1983, da de spillede som opvarmning for legendariske Def Leppard. I 1987 gik bandet i opløsning, og havde på de ti år udgivet to studiealbums og diverse demoer. I 1999 fik guitaristen, trommeslageren (Siden 1999 sanger i bandet) og bassisten pustet liv i bandet igen, og siden har Nightmare leveret en længere række power metal albums. Alt i alt er de oppe på at have udgivet otte albums, og nu er det niende på trapperne.

Gennemgang

The Aftermath udkommer den 23.05. via AFM Records og består af en kort intro og ti numre, der strækker sig over i alt 49 minutter. Albummet skydes i gang med introen "The Aftermath", hvor vi får en appetitvækker i form af en kvindestemme, der fortæller lidt om "hvad der er sket og skal ske", imens vi får lidt instrumental drama i baggrunden. Efter 55 sekunder glider vi over i det første nummer, "Bringer Of A No Man's Land", der får en ganske præsentabel og bombastisk start – og i øvrigt viser vejen for resten af albummet. Der er en rigtig god drive i musikken: Knivskarpe guitar riffs, melodiske udskejelser, en lækker, markant bas og Jo Amore's vokal, der har en fed form for originalitet og oprigtighed over sig - alt i alt synes jeg faktisk at bandet rammer en 80'-/90'er nerve, og dét de leverer, er power metal uden overdådigt fyld i form af strygere og keyboard. Hvis jeg sammenligner med diverse forgængere, som f.eks. seneste album, The Burden Of God, er The Aftermath langt mere hårdtslående og spot on – som jeg nævnte i starten: Knivskarpe riffs, markant bas og jeg må sige, at den symfoniske fyld er kogt ned til minimum, hvilket er et kæmpe plus i mine ører! Selvfølgelig slipper vi ikke helt for keyboard & co – og tonerne dukker op i ganske små doser på numre som bl.a. "The Bridge Is Burning", hvor vi får lidt klaver og stryger leveret på samme måde som i introen – med en snert dramatik ind over. Produktionen sidder i øvrigt lige i skabet: Lyden har, som jeg allerede har antydet, et touch af 80'-90'er metal – vokalen gør helt klart sit til, at man ryger flere år tilbage i tid, men også den sprøde og originale lyd på albummet er ramt til UG.

Konklusion

Nightmare har med The Aftermath gjort et ganske godt stykke arbejde. Jeg er især begejstret for, at de på dette album har valgt at køre en mere hård stil end tidligere: Der er skarpe riffs og generelt er musikken spot on kontrolleret og lige på og hård, samtidig med at der leveres god melodi. Vokalen er også spot on – og Jo Amore's vokal sammenlignes andre steder – ganske rammende - bl.a. med Ronnie James Dio og Ronny Munroe (Metal Church). Er du til Power metal i den hårdere ende uden for meget tam tam ud over guitar, bas og trommer? Så vil jeg helt klart anbefale The Aftermath!

Trackliste: 01 – The Aftermath 02 – Bringers of a No Man's Land 03 – Forbidden Tribe 04 - Necromancer 05 – Invoke Demons 06 – I Am Immortal 07 – Digital D.N.A 08 – Ghost in the Mirror 09 – The Bridge Is Burning 10 – Mission for God 11 – Alone in the Distance

Nightmare kommer desværre ikke forbi Danmark, når de er ude at spille til sommer – men du kan opleve bandet på Wacken Open Air 2014 fredag den 8. august.

Her får du en lille teaser fra albummet, The Aftermath: