Mayan - Dhyana

Dhyana

· Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hollandsk højmesse i dødsmol

Da introen på Dhyana listede sig forsigtigt ud af mine hørebøffer, troede jeg, at jeg skulle i gang med en omgang symfonisk metal, men det var kun indtil nummeret The Rhytm Of Freedom eksploderede i et inferno af blastbeats og højstemte noter. Ikke helt ulig noget Dimmu Borgir kunne have præsteret. Min første reaktion var henad "Hold da helt k*ft", men der gik ikke længe, før elementerne i MaYans´s musikalske univers begynder at falde på plads. Bandet består af ikke mindre end 9 medlemmer, og det høres. For her blandes alle mulige ting ind i musikken: der arbejdes med death metal, både riffmæssigt og vokalt, der er symfonisk metal en masse med kæmpe keyboardflader, og så er der voldsomt meget flot kvindevokal. Altså et meget afvekslende og storslået udtryk, hvor der lægges mere vægt på stemninger end brutalitet … hvilket for mig også bliver det store ”problem”

Svulstigheden kender ingen grænser

Efterhånden som Dhyana udfolder sig, bliver jeg mere og mere fyldt op. Det er ganske enkelt så svulstigt og højtideligt, at jeg bliver totalt mættet ret hurtigt. Jeg tænker, at det kræver nærmest et uendeligt antal timer i studiet/øvelokalet og rundbordsdiskussioner at skabe et værk som dette, for der spares ingen steder på krudtet. Der er fede death metal-riffs fordelt gavmildt udover hele skiven, og gode vokale præstationer af både de brutale og melodiske udøvere i bandet. Hele tiden presses der kæmpestore symfoniske klangflader, hornmed videre nedover, og det får nærmest Dimmu Borgir på deres mest svulstige momenter til at fremstå som en Darkthrone-klon.

Smukt og ufarligt

Dhyana er helt vildt flot og helt vildt gennemarbejdet i detaljen, de musiske kvaliteter pletfrie,  og en umådeligt lækker produktion. Det kommer dog til at fremstå meget ufarligt for mig, og da noget af det, jeg sætter mest pris på, når jeg hører musik, er, at der er underliggende fornemmelse af fare eller brutalitet, så preller Dhyana desværre lidt af på mig. Jeg sætter helt sikkert ikke så meget pris på det, som store fans af denne form for heavy vil gøre.

Tracklist

  1. The Rhythm of Freedom
  2. Tornado of Thoughts - I don't think therefore I am
  3. Saints Don't Die
  4. Dhyana
  5. Rebirth from Despair
  6. The Power Process
  7. The Illusory Self
  8. Satori
  9. Maya - The Veil of Delusion
  10. The Flaming Rage of God
  11. Set Me Free