Mayan - Antagonise

Antagonise

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Death metal
Spilletid:62.16
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den storslåede symfoniske død

Symfonisk metal er en genre som enten falder lige i hjertet hos mange mennesker og så er der andre mennesker som synes, at denne genre er fuldstændig latterlig og at den ikke kan tages seriøst. Jeg har altid stået lidt imellem, men jeg har altid stået lidt skeptisk omkring symfoniske del indenfor metal, da det kan gå godt eller det kan være det værste nogensinde. Mayan er et symfonisk dødsmetal band fra Holland. Bandet har været aktive siden 2010 og tilbage i 2011 udgav de deres Quarterpast: Symphonic Death Metal Opera. De har nu udgivet Antagonise. Jeg sad tilbage med blandede følelser.

Det første nummer på pladen " Bloodline Forfeit " starter ud med hurtige trommer og hurtige riffs og dybe skrig. Det tegner til en god start og så når vi kommer til omkvædet begynder der at komme ren sang i nummeret. For mig er symfonisk metal eller power metal virkelig kedelig, og så at bringe en power metal vokal ind i nummeret gør mig lidt små irriteret. Andet nummer " Burn Your Witches " viser lidt mere af en progressiv inspiration i sangskrivningen, da trommer og guitar bliver lidt mere komplicerede, og længere ind i nummeret begynder det at blive tungere, vokalen læner sig op af noget dødsmetal, og senere hen imod omkvædet bliver det mere ren vokal. Bandet introducere også en hornsektion ind i musikken, hvor man tænker at i stedet for at bygge op, så vælger de at fyre alt deres krudt af med det samme på andet nummer på pladen.

Produktionen er i det mindste god på pladen, da alting er tydeligt og ingenting bliver efterladt udenfor på pladen. Vokalen bliver sunget af fem forskellige personer, hvor det skifter meget mellem dødsvokal og ren sang. Vokalarbejdet er imponerende, da det bliver blandet godt sammen med musikken af 5 forskellige sangere. Trommerne er også gode på pladen, meget tekniske og hurtige men alligevel føler man, at der mangler lidt af et feel i trommerne, da det bare hele tiden går hurtigt og teknisk. Hvis man skal være symfonisk og skal være storslået så plejer man normalt at have et keyboard med. Det har de også her, men jeg kan virkelig ikke fordrage det keyboard som er på denne plade. Jeg synes alle andre instrumenter fungerer godt på pladen, men keyboardet er utrolig irriterende. Det lyriske univers omhandler korruption, religion og det syge univers af politik.

Krudtet blev skudt af for tidligt

Antagonise er en plade som jeg ikke var særlig begejstret for. Der er ikke så meget opbygning omkring pladen, og krudtet bliver skudt af alt for tidligt. Allerede fra andet nummer kommer det, som jeg synes man skal vente på til lidt senere ind i pladen eller noget, der burde bygges op. Det blev lidt belastende at høre meget tidligt inde i pladen. Men alligevel kan jeg godt anbefale at folk kan lytte til den, hvis man er fan af power metal eller symfonisk metal.

Tracklist

  1. Bloodline Forfeit
  2. Burn Your Witches
  3. Redemption - The Democracy Illusion
  4. Paladins Of Deceit - National Security Extremism Part 1
  5. Lone Wolf
  6. Devil In Disguise
  7. Insano
  8. Human Sacrifice
  9. Enemies Of Freedom
  10. Capital Punishment
  11. Faceless Spies - National Security Extremism Part 2