Diabulus in Musica - The Wanderer

The Wanderer

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Power metal
Spilletid:54.44
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Wanderer er andet udspil fra den spanske gruppe Diabulus in Musica. Bandet spiller en gang symfonisk metal tilføjet gotiske, såvel som visse dødsmetal elementer. I forhold til det musikalske univers som er at finde på The Wanderer, minder dette meget om fx lyden fra Theater of Tragedy og Trail of Tears, da Diabulus in Musica benytter sig meget af de såkaldte beauty and the beast duetter. Dvs. en kvindelig, nærmest engleagtig vokal mikset med en en grum, nærmest growlende mandlig vokal. En opsætning, som man efterhånden har hørt et utal af gange før, og derfor var det for mig også spændende at se, om Diabulus in Musica havde noget nyt at byde ind med på den front. Og nej. Der er ikke de store nye tanker eller værker på The Wanderer. Til gengæld er musikken sublim, og især den kvindelige vokal brænder igennem.

Selvom hele set-upped på The Wanderer er velkendt, hvad angår de storladne duetter mellem den kvindelig, opera lignende vokal, og det mandlige, growlende monster, formår Diabulus in Musica at gøre dette på en måde, så man ikke dør af kedsomhed. Især den kvindelig vokal fungerer rigtig godt, og den til tider opera lignende vokal, virker godt i det musikalske univers Diabulus in Musica forsøger at skabe på The Wanderer. Derudover er hele stemningen på The Wanderer rigtig fed, og der bliver spillet på de helt store tangenter, hvad angår kor og filmiske effekter. Man føler sig lidt følt ind i et andet univers, hvis man lukker øjnene mens The Wanderer køre. Til sidst er der en god vekslen mellem hurtigere, og mere brutale numre og stille ballader.

Alt i alt er The Wanderer en ganske udmærket skive, der dog ikke byder på de store overraskelser. Musikken minder om så meget andet indenfor den gotiske genre, men bandet formår alligevel at tilføre deres musik en ekstra dimension og en teknisk finish, som gør, at The Wanderer aldrig bliver trivielt og kedelig.