Klichéfyldt power metal når det er bedst

Masterplan spiller power metal, og har gjort det siden 2001. De blev dannet da to medlemmer af Helloween lavede sig et sideprojekt, men blev fyret kort efter. Efter noget bøvl med bandmedlemmer fik de endelig udgivet deres debutalbum i 2003, som fik en god success. Den success er kun blevet større, og nu står de så med femte studiealbum på trapperne, 10 år efter debuten. Det hedder Novum Initium, og det lyder som om de har en hel del års success endnu,

Albummet starter med "Per Aspera Ad Astra", som fungerer som intro. Den skriger symfonisk power metal allerede herfra, med en god sjat episkhed. På andet nummer, "The Game" starter vi hårdt ud med hurtigt riffs, og nogle rigtig gode trommer. Der er også noget keyboard indover. Tempoet sættes dog ned i verset, hvor den ret gennemsnitlige, men velklingende stemme træder ind. Trommerne bliver ved med at brage derudaf, og man rives helt med, specielt af den ganske fine guitarsolo og fede baspassage. Tredje nummer hedder "Keep Your Dream Alive", og her er der mere fokus på det symfoniske, og tempoet er sat lidt ned. Nummeret er dog stadig lige så fængende, og trommeslageren brillerer igen. Keyboardet er mere i fokus end før, hvilket ikke er en skidt ting. Nummeret her er mere rytmisk, og det er nemmere at synge med på. Fjerde nummer har lidt mere tempo på. Det hedder "Black Night Of Magic" og her er guitaristen vågnet igen. Riffsne er de bedste på albummet indtil videre, og de suppleres perfekt af trommeslageren. De to løfter hele albummet. Her er også en ganske fin trommepassage. Nummeret slutter af med en kraftpræstation fra trommeslagerens side. Herefter begynder de lidt mere stille numre at komme frem, allerede på "Betrayal", som dog også har et episk og rytmisk element. Det bevæger sig over det mere groovy slaviske på "Earth Is Going Down" (som i øvrigt indeholder en super fed solo), med tunge riffs, og lidt violin i starten. Man er generelt meget godt underholdt hele albummet igennem. Albummet slutter med titelnummeret Novum Initium, som er det længste nummer på albummet. Det starter med klaver, og en truende guitar lidt inde i nummeret. Det bygger lige så stille op, og man sidder og bliver mere og mere spændt. Eksplosionen er dog lidt fesen, og verset begynder ondt og stille, med en ganske god bas. Det går igen gennem alle sangens vers. Der er dog også tempofyldte dele, som trommeslageren fortjener mest ære for. Omkvædene bliver episke, nok uden at det egentlig er meningen tror jeg. Det virker dog alligevel perfekt. Guitarsolon fungerer også rigtig godt, mens sangen bliver bedre og bedre jo længer ind i nummeret du lytter.

Masterplan udfører deres klichéfyldte power metal til perfektion, og formår at få lidt unikt med. Trommeslageren er helt vanvittig, guitarsoloerne er i øverste liga, og vokalisten slipper også ret godt fra hans præstation. Hvis du er til power metal vil du elske Novum Initium, men folk der bare leder efter ny musik har et rigtig godt sted at starte her.

The Game er et af albummets bedste numre, og også singlen fra albummet.