Storbyernes søvnløshed
Det er ikke kun i Seattle, at man ligger vågen og stirrer op i loftet med hovedet fyldt af kaotiske tanker. New Yorks natteliv får også selv den mest energiske festabe til at drømme om en god nats søvn – hvis altså søvn overhovedet er muligt i en by, der aldrig sover. Men søvnløsheden er ikke længere begrænset til medicinalindustrien og neonbelyste skylines. På Sleepless Empire, det tiende album fra de italienske gothmetalveteraner Lacuna Coil, er vi trådt ind i et helt nyt rige af rastløshed. Et mørkt imperium, hvor natten aldrig ender, og hvor kampe for frelse kun bliver mere desperate, jo flere timer vi holder os vågne. Siden 1994 har Cristina Scabbia og co. bevæget sig igennem metalverden, og Sleepless Empire er en påmindelse om, at de stadig kan mere end bare genbesøge tidligere triumfer. For der er meget lækkert at guffe på, hvis man vælger at holde sig vågen til langt ud på natten i den kommende weekend.
En naturlig fortsættelse
Lacuna Coil har proklameret, at Sleepless Empire er et af deres tungeste albummer til dato – og det holder stik. Den udvikling, bandet begyndte med Delirium i 2016, har de holdt ved. Albummet er fyldt med tonstunge riffs, og titelnummeret viser Andrea Ferro mere i front, end vi er vant til, mens Cristina Scabbia indtager en mere tilbagetrukken rolle. Det er en anderledes dynamik, men den fungerer fremragende og giver plads til endnu flere nuancer i musikken. På guitarfronten har bandet også gennemgået en udskiftning: Diego Cavallotti sagde farvel efter otte år, og Daniele Salomone overtog posten i 2025. Alligevel lyder Lacuna Coil meget som sig selv – hvilket kun er godt. Den øgede brutalitet føles naturlig og er ifølge bandet selv blot et resultat af, at de følger musikkens flow og kontinuerligt lader sig inspirere. Men det hele er ikke bare mørke og nervepirrende riffs. Numre som ”I Wish You Were Dead” bringer catchy energi, der nærmest råber på fast spilletid på MyRock. Det er et af de numre, der hurtigt sætter sig fast og får dig til at skråle med – også selvom du prøver at modstå. Man fornemmer stadigvæk passionen for musikken, og udgivelsen balancerer rigtig fint mellem det kendte og den nye retning for italienerne. Uanset om du foretrækker klassikeren Comalies (stadig min favorit) eller elsker Delirium, er der noget for dig.
Med det sagt så er b-siden knap så prominent som de første par numre. ”Sleep Paralysis” føles som en gentagelse af ideer, og ”In The Mean Time” med Ash Costello på gæstevokal formår heller ikke at bryde monotonien. Bandet farer en smule bedre med Randy Blythe på nummeret ”Hosting the Shadow”, men overraskende nok er også dette nummer et af de svageste på skiven. Var det nødvendigt med gæsteoptrædener overhovedet? Cristina Scabbia har altid været en af Europas mest teknisk dygtige sangerinder, og det holder hun fast ved på Sleepless Empire. Hun er omdrejningspunktet sammen med Andrea Ferro, og deres kombination af brutalitet og sjæl er stadig bandets stærkeste kort på hånden. Udgivelsen er langt hen ad vejen et klassisk tegn på professionalisme, selvom slutningen føles ujævn, hvilket selvfølgelig er en skam.
Søvn er Gud. Tilbed den …
Der er en grund til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timers søvn. Selvom Lacuna Coil synger om søvnløshed, virker de dog til at følge rådets instrukser. Albummet er en solid tilføjelse til deres diskografi med stærke numre som ”I Wish You Were Dead”, åbningsnummeret ”The Siege” og titelnummeret ”Sleepless Empire”. Bandet har stadig masser på hjerte – og respekt for, at de har holdt sig relevante siden begyndelsen i 1994. Det store spørgsmål til fremtiden er selvfølgelig, om udviklingen af den tunge lyd vil fortsætte, eller om bandet har fundet en ny komfortzone. Det vil tiden vise …
