Indisk metal
Kryptos må være det største inden for metal, der er kommet ud af Indien. De har ikke gennembrudt lydmuren, men de har optrådt på Wacken, og det er der ikke mange andre indiske metalbands, der kan prale af. På den anden side spiller de den slags kedelige, nostalgiske 80’er metal, som vores naboer mod syd elsker. Kryptos og Wacken er et indlysende par, hvilket Kryptos og Heavymetal.dk ikke er. Sidst anmeldte vi Force of Danger, der fik hug for at være et direkte nostalgisk plagiat med en for påtaget knasende low-fi-lyd. Vinylen bliver set som noget finkulturelt, men Kryptos tog den fascination lidt for vidt.
Forvirrende varedeklaration?
Det ligner jo et Judas Priest-omslag, men riffene galoperer ud af højtalerne som tidlig Iron Maiden, Paul Di’Anno-æra – mixet med en knivspids Judas Priest. Ingen stor overraskelse i at genkende Priest i mixet, når coveret tages i betragtning. Vokalen kan dog på ingen måde måle sig med Halfords, den befinder sig stilistisk i en helt anden boldgade. Faktisk godt placeret i Di’Annos hjørne. Uden hans ulvehyl. Og ”Fall to the Spectre’s Gaze” kunne ikke være mere Maiden med sin simple indledende guitarfigur. På ingen måde stærk nok til at kunne stå sig blandt sangene på Maidens to album med Di’Anno. Men hvor mange 80’er-heavysange kan det? ”Fall to the Spectre’s Gaze” er gennemført. Kliché, jep, men som rytteriet plejede at sige, den er kørt hjem med penis.
Alt tabes desværre på gulvet i den følgende håndfuld numre. ”Turn up the Heat” er ren Priest og lige så kliché som sin titel. ”Electrify”, ”In the Shadow of the Blade” og ”Solaris” dur ganske enkelt ikke, og selvom titelnummeret forsøger at knalde lidt mere ud med dobbelt stortromme og galoptempo, hopper lytteren ikke med. ”Pathfinder” bevæger sig i det farlige midttempo, hvor selv de største skal tage sig gevaldigt sammen for at koge et ordentligt heksebryg. Og Kryptos er ikke blandt de største.
”We Are the Night” lukker værdigt ned med noget, der forener alle 80’ernes håndværksmæssige tricks, så på den måde matcher albummets slutning den fine start.
Stadig lang vej igen
Kryptos har været i gang så længe, at de efterhånden tilhører den gamle garde, men derfor er det nok alligevel ikke Kryptos, der skal bære stafetten videre, når de rigtig gamle lader sig pensionere. De er hverken Ozzys, Maidens eller Priests arvtagere. Hvis de er, ser det sgu sort ud for fremtiden. Det mest positive er nok, at de trods alt laver musikken selv, er tro mod originalerne, men originale er de guddødeme ikke.
