Jamen dog da, hvad er det der sker med mig for tiden? Den nye Korn skive roterer flittigt og bringer uventet glæde med sig. Det havde jeg sgu' godt nok ikke selv troet muligt, da Korn ellers har været et af den slags bands, jeg bare ikke brød mig om. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men måske har deres image på mig bare virket en tand for depressivt og non-metal. Det er de samme symptomer der i sin tid gjorde, at jeg heller ikke sprang på Nirvana bølgen tilbage i start halvfemserne - uden at jeg selvfølgelig vil sammenligne de bands yderligere. Men efter at have overværet Korn's vellykkede koncert i Valby Hallen, så jeg mig nødsaget til at få vasket tavlen ren og revidere min holdning. Jeg kunne simpelthen ikke andet. Til koncerten spillede Korn blot to numre fra "Untouchables", nemlig åbneren "Here To Stay" og "Thoughtless" - og begge numre fik brændt sig så tilpas fast i mit kranie, at jeg følte mig tvunget til at gå på opdagelse i det nye album. Det kan jeg så kun anbefale andre også at gøre da både "Alone I Break", "Hollow Life" og "Hating" foruden de to ovennævnte skæringer er med til at gøre "Untouchables" til et ret så vellykket album. Jeg kan ikke forestille mig at albummet skulle kunne skuffe deres fans, da både produktionen, energien, melodierne og den musikalske formåen er i topklasse - kun det nærige cover skæmmer helhedsindtrykket.