Making nu-metal cool again
Nu-metal-pionererne fra Korn er et af de navne på dette års Copenhell, som næppe behøver en introduktion. Næste år har bandet 30-års jubilæum, og allerede på debutalbummet beviste de, at de ikke gjorde det for sjov. De revolutionerede brugen af rap og scat i metal, og af mange anses de som enormt vigtige for udviklingen af lyden af metal og for selve opfindelsen af nu-metal. De skød direkte mod stjernerne med modige tekstuniverser, nytænkende lyd og så ellers Jonathan Davis’ umiskendelige vokal bag mikrofonen. Men nu skal jeg nok stoppe min fablen om legendestatus og pionerånd – nu skal de levere på Copenhells største scene!
Here we go!
Fra bandet betrådte scenen og fyrede op for ”Here To Stay”, så var publikum med dem. Der udbrød simpelthen fællessang fra første nummer, og det fortsatte stort set hele koncerten igennem.
Davis har alle dage haft en ganske unik klang og en helt sublim vokal – og han holdt sig heldigvis heller ikke tilbage live. Han var på pladsen for at growle, scatte og synge sig ind i vores hjerter, og det var præcis, hvad han gjorde. Han var både inderlig og indebrændt, og havde så meget passion og nerve i stemmen, at ordene krøb helt ind under huden.
Bandet fyrede da også bare op for den ene lækkerbisken efter den anden, og hitsene lå som perler på en snor. Bevares, der var en lille pause, hvor Davis proklamerede, at de havde brugt de seneste par år på at lave albummer i stedet for at besøge Danmark – og spurgte om vi mon havde lyst til at høre noget nyt? Bare et enkelt nummer? Publikum lød til lige så gerne at ville fortsætte 90’er-kavalkaden, men det gjorde den til gengæld også lige så snart ”Start the Healing” var færdig. Og med numre som ”A.D.I.D.A.S.” og ”Freak on a Leash” blev publikum druknet i nostalgi og væltede rundt på den mest frydefulde primitive måde.
Der blev spillet helt suverænt hele scenen rundt, og særligt bassisten var en fryd for både øjne og ører. Han så ud til at være bygget op af 100% spilleglæde og det smittede selvsagt af. Det samme gjorde sig gældende for Davis, der flækkede i det ene brede smil efter det andet mellem sangene. Han var så sandelig i sit es på denne dag!
”Vi bliver godt nok forkælet!” udbrød min sidemand, idet Korn fyrede op for ”Shoots and Ladders” efter et obligatorisk moment med Davis og hans sækkepibe. Vi fik dem alle sammen. Alle de store sange, der har været med til at gøre Korn, til dem de er i dag. Ikonisk band med en ikonisk sætliste. De sluttede behørigt af med ”Blind”, der var med til at skyde det hele i gang i 1994 – og det eneste man kunne ønske sig var en bid mere.
En glad lille grisebasse
Jeg har af princip sjældent lyst til at give topkarakter for noget som helst – men jeg har simpelthen svært ved at finde på negative ting at sige om denne koncert. Måske er det bare min teenagefascination af Korn, der endelig blev forløst. Måske var jeg bare begejstret for endelig at komme på festival igen. Og måske var Korn bare fantastiske. Jeg hælder mest til sidstnævnte. Alle omkring mig var grebet af showet, Davis sang røven ud af kilten, publikum var grebet af stemning og nostalgi, og musikken var simpelthen lige i øjet. Var du der ikke, så håber jeg så sandelig, at du har fået billet til koncerten i Aarhus den 27/6 2022!