Er der nogen bedre måder at fejre sit 20 års jubilæum end at udgive et album?
Det syntes de danske veteraner fra Konkhra i hvert fald ikke. Så her efter 20 års død og ødelæggelse viser bandet at de stadigvæk kan lave dødsmetal med fuld smæk på!
Det er seks år siden vi sidste hørte fra bandet og selvom der er kommet ændringer i bandets line-up så viser de med "Nothing Is Sacred" at Konkhra stadigvæk kan deres kram.
Albummet er det tætteste Konkhra nogensinde har været på et reelt koncept album. Deres røde tråd gennem hele albummet er religion og dens kvælende effekt på mennesker. Nogen vil nok sige at det emne efterhånden burde være brugt op, men bandet tager udgangspunkt i de nyere tids problemstillinger. Skiven starter hård ud med nummeret Hail to the King, et nummer der ligesom sætter dagsordnen for resten af albummet hvad angår fart og aggressioner. Derefter kommer et af mine ynglingsnumre på skiven "Religion Is A Whore". Et nummer som bare holder 100 %. Der er en super fed guitar gennem hele nummeret og alt syntes bare at gå op i en helhed. Hele albummet er bundet rigtig godt sammen med fede tunge riffs og især trommerne på dette album er i særklasse. Hvad angår Anders Lundemark's stemme, så blev jeg ved første gennemlytning en smule skuffet. Der er stort set intet growl på skiven, dog med undtagelse af nummeret "I Defy". Vokalen er nærmest en blanding af trash/death tilsat lidt hæs tale. Det skal dog siges at det faktisk passer utroligt godt til musikken og ved flere gennemlytninger bliver det ret fedt. Når jeg nu nævnte sangen "I Defy" så må jeg lige tilføje at dette nummer nok er skiven bedste. Her er virkelig tale om dødsmetal som det burde blive spillet! Musikken er en blanding af hurtige/tunge guitar riffs, fede trommer og en ond vokal. Håber lidt på at Konkhra's næste udgivelse kommer til at indeholde mere af denne skuffe.
Set over hele albummet er produktionen og udførelsen til topkarakter, men det store spørgsmålstegn er nok mest om vi ikke har hørt det hele før? Jeg syntes ikke rigtig at Konkhra kommer ud med noget nyskabende og spændende. Men selvom man sidder med denne tanke så kan man altså ikke lade være med at rocke med til denne skive! Det skal dog lige nævnes at bandet faktisk prøver noget nyt af i form af en kvindelig sanger i det afsluttende nummer "The Promise Of Antagonism". En samlet vurdering af albummet må nok pege på at der ikke rigtig er nogen fornyelse i musikken men at bandet faktisk formår at levere en gedin gang thrash/dødsmetal af den bedste slags. Så hvis du er Konkhra-fan eller bare holder af brutal dødsmetal, så burde du have denne skive på din cd-hylde.
Kommentarer (4)
Fyrsten
Tidligere anmelder
Indlæg: 181
puha... trash!!??? Den retter
puha... trash!!??? Den retter vi lige, ik?
Christian Ljørring
Tidligere anmelder
Indlæg: 75
hehe jo det gør vi vidst nok!
hehe jo det gør vi vidst nok!! ;-) Slåfejl kan jo forekomme...
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
er man ikke lidt saart hr.
er man ikke lidt saart hr. fyrste?
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
... og det er rettet hermed
... og det er rettet hermed