Invocator valgte i 1995, efter udgivelsen af den fede "Dying To Live", at kaste håndklædet i ringen. Her otte år efter er der atter kommet liv i de ukronede danske thrashkonger i form af "Through The Flesh To The Soul", der virkelig viser at Invocator stadig er i topform, trods den lange pause. Skiven lyder som en naturlig efterfølger til "Dying To Live", og man er ikke et sekund i tvivl om at det er Invocator man har med at gøre her. "Through The Flesh..." har aggresiviteten fra "Weave The Apocalypse" og en del af stemningen fra "Dying To Live", dertil skal lægges, at der også er lagt vægt på en masse fed melodi, uden at det på nogen måde wimper hen...
Frontmand og lyd-guru Jacob Hansen og den tidligere Autumn Leaves guitarist (Flemming C. Lund - red.) kaster om sig med fede riffs, mens trommespillet og bassen leveres med en sjælden hørt sikkerhed af det tidligere Withering Surface medlem Jakob Gundel og bassist Carsten Mikkelsen. Lyden er rigtig god og ren, uden at det bliver for pænt og sterilt og det er fedt at man stadig bibeholder den hårdhed der klæder Invocator så godt. Det er fedt at høre at et dansk band kan levere så fed en thrashskive med så meget international klasse. Det er bare fedt at Invocator er tilbage i storform! Check skiven ud og check Invocator ud når de vælter de danske spillesteder i løbet af efteråret sammen med Mercenary ... Det kan kun blive godt!! (DSW)
Det er nu efterhånden otte år siden vi har hørt noget fra de jyske Thrashere, men nu som et lyn fra en klar himmel er der igen dømt smæk fra Esbjerg. En af de ting jeg bed mærke i var at Jacob Hansen er en betydelig bedre sanger end før, især hans skønsang er virkelig blevet vellykket og giver bandets Melodiske Thrash en ekstra dimension. Desuden skal der herfra lyde stort bifald til ny grydebanker Jakob Gundel, som ikke har problemer med at fylde Per Møller Jensens sko ud. Musikalsk er alt også tip top efter den dystre intro er der stakatto riffs for alle pengene, titelnummeret er også noget af det bedste jeg har hørt fra Invocator, med alle de typiske tekniske elementer og store melodier. Men dette er heldigvis ikke "Dying To Live Part 2". Alt i alt er "Through The Flesh To The Soul" en meget bedre plade, da det hele ligesom er mere helstøbt, hvor "Dying To Live" virkede en del rodet med dens forskellige stil tilnærmelser. Det ser ud som der her fokuseres mere på det fængende og selve sangene i sig selv, hvilket klæder bandet meget bedre. Desuden kan man høre hvor dygtig en producer Jacob er blevet, for det her tåler sagtens sammenligning med genrens hovednavne. Sangene i sig selv er også en god blanding fra de typiske Invo-Thrashere til mere melodiske stykker der bare skriger på at blive spillet live. Tag bare et nummer som "Flick It On", som sagtens vil kunne høste en del airplay hvis det ikke var sådan at medie folkene havde deres ører hvor vi andre har vores røv. Men et enkelt sandkorn er der dog i vaselinen; "The Chemistry Of Restlessness" er det eneste nummer der bare ikke vil fænge og pladen vil have flydt bedre havde man fravalgt dette nummer. Men med "Through The Flesh..." beviser de gæve jyder at de stadig kan begå i selskab med de internationale størrelser. Så hvis du er The Haunted eller Soilwork fan og kunne tænke dig at høre hvordan Thrash Metal ellers kan skæres, kommer du ikke udenom dette. (Bjorn)