Vinteren er faktisk på vej
I bøger og film bruges begrebet forvarsel ofte i begyndelsen af historien for at give ledetråde til fremtidige begivenheder. Det mest kendte er nok efterhånden Game of Thrones-citatet: "Winter is coming”. Dette varsel kunne både tages bogstaveligt, da vinteren var på vej, men alle, som har set Game of Thrones, ved også, at Ned Stark ikke kun mente selve vinteren. Begrebet har dog også fundet vej til musikkens verden. Nærmere bestemt italienske The Foreshadowing. Hvad bandet har varslet os om i snart 20 år, står stadig uvist, men måske kan seneste udgivelse New Wave Order give et praj eller to.
Sci-fi drama er en overset genre
Gruppen har gennem næsten to årtier begået sig i den gotiske doom metal, og må dermed siges at have ramt plet med sit musikalske udtryk, når snakken falder på dystre varsler, spådomme og øvrige forudsigelser om fremtiden.
Langt hen ad vejen er denne genrekasse da også, hvor New Wave Order tager sit udgangspunkt i. Numre som “Vox Populi”, “Last December” og “Vox Dei” er fremragende, klassisk The Foreshadowing. Buldrende trommer, storslåede mørke riffs, smukt klaverunderlæg og en dyb basvokal, som samtidig er fast, men også rummer en stor smerte. Selvfølgelig med et glimrende underspillet italiensk drama som gør sig perfekt, hvis man smed bandet ind i en katedral og bad dem fortolke Romerrigets fald. Det er næsten som trukket ud ad den eminente debut Days of Nothing. Dog viser italienerne også tydeligt, at de ikke er bange for et sært eksperiment eller to. “Bound For Ruin” og “Eyes of A Dawn” syrer næsten fuldstændig ud i en glimrende omgang X-Files møder History Channel, hvor keyboardet får lov til at male med hele den retrofuturistiske palette. Det er sært og uventet, men er en fremragende måde at ruske op i den til tider sløve goth/doom.
Der er selvfølgelig mange måder at kurere sløvhed på, men nogle er mindre effektive end andre. På “Judas Had A Friend” har The Foreshadowing muligvis hørt Swallow the Suns seneste plade og set den som en personlig udfordring. En lettilgængelig, nærmest poppet melodi, som tangerer det høje humør på The Cures jammerlige klassiker “Friday I’m in Love”. Det er de mest tomme “doom”-kalorier i mands minde. Og apropos tomhed. Hvorfor er det “Lobbies” skal lyde som en overdrevent trist ballade fra In Flames 2016 skive Battles? Der skal mere til end et entusiastisk klaver, for at det bliver andet end fyld. Specielt når man tænker på, at nummeret bare er en uptempo udgave af balladen “Heraclitus”, som selv døjer med at holde et spændingsniveau over en Jane Austen roman. Dermed ikke sagt at bandet bør give numrene samme behandling, som Kejser Nero gav Rom. Men når italienerne tydeligt har vist, at de mestrer lydtapetet til både det faktiske og fiktive fald af Romerriget, så bør kvalitetskontrollen dog øges betragteligt.
Italiensk for letøvede
Langt de fleste bands udgiver i løbet af deres karriere en plade, hvis primære formål lyder til at være en undskyldning for at turnere rundt i verden. Og for The Foreshadowing er New Wave Order næsten den plade. Jovist mestrer bandet stadig de klassiske dramatiske italienske dyder og formår at drysse dem smukt ud over doomens dystre temaer. Det havde dog været velset, hvis dryssene havde været mere jævnt fordelt.
