En stor triumf og magtdemonstration

Riff på riff

Lad det være sagt med det samme… Grand Magus er ude på en stor opgave, når jeg skal overbevises om, at dette holder. For lad os bare være ærlige. Tekster og effekter som selv Manowar underkender lever i bedste velgående her. Bandets syvende album er endnu engang en øvelse i at finde en grimasse som passer. Men når nu ansigtsfolderne er faldet på plads og man har accepteret præmissen. Bandet leverer det ene fede heavy riff efter det andet, og med magt bliver jeg overvundet og Grand Magus ender med at triumfere.

Bandets bedste slbum

Efter et par gennemlytninger er jeg i rigtig godt selskab. Modsat teksterne er musikken varieret, og dette er så ubetinget albummets styrke. Der er ligefrem små nordiske akustiske instrumentale sekvenser (Arv) men også lyden af heste der malerisk galoppere forbi. Endnu engang er vi dér hvor Manowar ville have trukket håndbremsen.

Nico Elgstrand er producer, en tradition, der startede med Hammer Of The North tilbage i 2010, og bandet har op til udgivelsen forkælet os anmeldere med klassiske rockklicher som: “…dette er vores stærkeste album endnu…." Men det er sandt, at albummet har dén melodi, som er blevet bandets varemærke, så lad os bare blive enige om at dette er bandets bedste - indtil videre.

Stål møder stål

Grand Magus er ikke det mest nyskabende band, og de følger slavisk opskriften på et godt rocknummer. Teksterne arbejder med de mest indlysende sandheder. Her møder stål møder stål og hammeren bider. Men giv det en chance, og spillet højt, i godt selskab og med masser af øl. Ja, så har vi en fest af den sjove slags.

Fans af ægte heavy metal vil derfor tage dette album til deres hjerter og skråle med, og når så albummet er omgivet af et slående cover af Anthony Roberts, så begynder det at bliver svært ikke at holde af Grand Magus.

Grand Magus - The Hammer Will Bite