Forever Still fremmer stoltheden i det danske metalland
Forfriskende og fornem debut
Det går rigtig godt for dansk metal i øjeblikket, og her snakker jeg ikke om fagforeningen af samme navn, men om de tunge og frembrusende metalbands, som bryder frem i øjeblikket. Et af de mange bands hedder Forever Still, og deres tilgang til musikken er noget mere blid og melodisk end de andres, og i den anledning vil jeg på forhånd komme med et dementi: Jeg fik til opgave at anmelde bandets debutplade, Tied Down, og med det samme kom de typiske danske fordomme op i mig. Jeg omfavner normalt ikke denne type musik og med deres pressefoto in mente, tænkte jeg straks mit om, hvilken genre dette band spiller. Stop! Hvis du tænker det samme om Forever Still, så har du ret. Men! De greb mig om halsen og fangede min interesse fra første sekund, og jeg mistede den på intet tidspunkt under gennemlytningen af deres album. Man har en fornemmelse af, hvordan bandet lyder, og det er som sådan også rigtigt, bare på den helt fede måde! Prøv at læse med her, og hvis det ikke er overbevisende nok, så giv deres plade et lyt, for den tager virkelig fat og river den gamle sure mand ud af kroppen på dig.
Det var da lige godt satans
Det har været sikkert længe, at Forever Still har taget en kæmpe skalp fra start, ved at skrive kontrakt med mægtige Nuclear Blast, som naturligvis har øjnet det kæmpe potentiale, der hviler i dette band, for de skal nok blive glade for den signing, og det står klart allerede fra første nummer. ”Scars” åbner op for spilledåsen med et hårdt og melodisk nummer. Det melodiske står den karismatiske og nydelige frontkvinde Maja Shining for med sin fløjlsbløde vokal, tilsat enkelte, vilde skrig. Det er dog det hårdeste nummer på albummet, men det betyder ikke, at der ikke er masser at komme efter, da hun bakkes op af et yderst velspillende band, der ynder at befinde sig i den tunge ende.
Vokalarbejdet er naturligvis i fokus på dette album, da vi har at gøre med en kvindelig forsanger, og hun gør det rigtig godt. Jeg kan i hvert fald konstatere, at der er alt for få kvindelige forsangere i metal og endnu færre, som gør det så godt som Maja. Jeg har hørt mange kvindelige vokalister i rock og metal, men ingen af dem har gjort lige så stort indtryk, som tilfældet er her. For lige at gøre dette udsagn mere troværdigt, så har jeg det normalt rigtig svært ved kvindelige vokaler, da jeg simpelthen finder det en smule for sukkersødt. Det kan til tider også opstå her i nogle af de serenade-lignende vokalstykker, men det får bandet lukket totalt ned for, og så opstår magien.
”Miss Madness” er et glimrende eksempel på et nummer, hvor melodierne og den fine vokal virkelig skinner igennem og godt kan tilte en smule til den lidt for bløde side, men sidstnævnte imponerer til trods. Der bliver dog igen skruet op for tempoet på ”Awake The Fire”, hvor særligt trommerne og effekterne får lov at triumfere. Sådan er det på hele albummet; du får det hele i små doser, så det overordnede billede bliver heavy og ikke teenageværelse… Måske lidt, men det fungerer sgu alligevel. Der er ingen tvivl om, at hvis de fortsætter stimen og det hårde arbejde, så venter der et internationalt gennembrud og lurer. Målgruppen, hvem dette henvender sig til, er stor og noget mere åbensindet end den hårde metalelite, som næppe får meget forløsning her.
Hold fanen højt!
Jeg har nydt dette album utrolig meget, og det har været et dejligt pust i den store bunke af tunge heavy-plader. Forever Still har helt sikkert relevans i metalgenren, og vi kan godt tillade os at være stolte af at huse dette band i lille Danmark. De forsøger at variere deres lydbillede, og det lykkes rigtig godt, men nogle af numrene fejler i at skille sig ud fra mængden. Det er i småtingsafdelingen, så Forever Still får naturligvis otte kranier for en super flot debut.