Extremas andet album fra 1995 foreligger her genudgivet med bandets demo fra 1991 som bonustracks. Bortset fra at produktionen på sidstnævnte numre ikke er ældet med ynde, er det faktisk her, man finder det musikalsk mest interessante materiale på cd’en (kendere af Extremas debutalbum, "Tension at the Seams" vil genkende flere af sangene). Selve albummet, "The Positive Pressure…" mangler næsten helt den funky dimension, der tidligere gjorde bandets variant af thrashgenren til noget specielt, man havde lyst til at vende tilbage til. I stedet er bandet her tydeligvis faldet i gryden med Pantera og måske lidt ældre Metallica, men desværre uden førstnævntes distinkte rytmiske bid. Numrene på albummet mangler generelt stemningsmæssig variation, og jeg synes, jeg mangler den energi, der kendetegnede debutalbummet. En undtagelse er den catchy "Money Talks", men selv her kunne jeg godt bruge endnu mere fandenivoldskhed.

Der er dog ikke kun negative ting at sige her. Produktionen på "The Positive Pressure…" er betydeligt bedre og tættere på Extremas live-lyd, end det første album, og et nummer som "Tell Me", der på original vis integrerer en nærmest Branford Marsalis-agtig saxofonsolo, viser igen Extrema som et band, der har deres egen personlighed, og som man derfor har lyst til at holde øje med.