Tredje kapitel i Scarlet Records’ genudgivelsesserie med det italienske thrashband Extrema er albummet "Better Mad than Dead", der oprindeligt udkom i 2001. Her har Extrema blandet elementer af nu-metal (tænk Limp Bizkit, Linkin Park og måske lidt Korn) ind i deres lyd, hvilket sikkert har fået nogle af deres ældre fans til at rynke på næsen til at starte med. Men faktisk fungerer blandingen usædvanligt godt, idet Extrema har bevaret – eller måske snarere genoplivet – den fandenivoldske energi, der kendetegnede dem i bandets ungdom. Den kontrastfulde syntese mellem de poppede elementer på sange som "Another Nite" og "All Around" og den beskidte, groovy thrashbund nedenunder gør faktisk albummet til et af de mest varierede og umiddelbart medrivende fra Extremas hånd.

Man kan sige, at samtidens musikalske trends har givet Extrema en god undskyldning for at genoplive nogle af de mere funky strukturer fra deres debutalbum "Tension at the Seams", hvor de på andet album "The Positive Pressure (of Injustice)" generelt gik efter en mere "ren" thrashlyd. Der er dog også plads til numre, der er tættere på stilen fra "The Positive Pressure…", f.eks. "Some Faith" og "W.A.S.T.E.D.", mens "Wannabe" og "Secrets’n’Lies" har lidt af det skiftevis punkede og groovy udtryk, der kendetegnede "Tension at the Seams".

Extrema har med "Better Mad than Dead" lavet et fint, kontemporært heavy metal-produkt, hverken mere eller mindre. Jeg synes stadig, det ville være rart at høre bandet lege endnu mere med de funky elementer, der gjorde dem til noget særligt i starten af 1990’erne.

Genudgivelsen af "Better Mad than Dead" indeholder tre bonustracks. De to første, "Divin’" og "Release" ligger et sted imellem stilen fra "The Positive Pressure…" og Skid Row i det vrede hjørne, mens det tredje er en spøjs akustisk udgave af "Another Nite".