Undergrundens nye symfoni
Ethereal Kingdoms er et nyt band i den danske undergrund, og de spiller noget så usædvanligt som symfonisk metal. Dette er ikke en typisk genre på den danske scene, som sædvanligvis byder på meget god dødsmetal og lignende i den helt tunge ende. Ethereal Kingdoms er gået den orkestrale vej i stedet med denne firespors-EP, som vi dykker ned i nu.
Jeg ville så gerne…
Da jeg hørte, at jeg skulle anmelde et symfonisk undergrundsmetalband, blev jeg helt ekstatisk. Der går meget langt imellem, at man møder dem, og som fan af genren bliver man ekstra hooked, når man ser de melodiske genrer i Danmark. Ethereal Kingdoms har Sofia Schmidt og Christian Rasmussen som drivkraft bag sig, og det er så disse to, der har begået denne EP.
Det første nummer, ”Storm”, indledes med en instrumental keltisk serenade og sætter et stort håb i gang. Det går hurtigt over i en power metal-lignende rytme, før vi første gange hører Sofias stemme. Den operaagtige stil, som man kender fra både Nightwish og Within Temptation, er straks at høre, og den nailer hun perfekt. Endnu et instrumentalt stykke lyder – so far, so good. Jeg venter spændt på ørehængeren; det omkvæd, som skal feje benene væk under mig. Nummeret gør et godt forsøg. Jeg falder ikke helt, men har i hvert faldt ondt i benet nu! ”Storm” er ubetinget skivens fedeste nummer.
Den næste sang, med den danske titel ”Fejlens Cirkel”, er mere lineær end sin forgænger. I stedet for det mere provokerende skift og store orkesterstykker får vi noget, som de nu hedengange Unsun kunne have leveret. Det er ikke dårligt, men der kommer dog en ekstra anke: Jeg kan overhovedet ikke høre, hvad Sofie synger. Hendes vokal ligger for langt bag guitaren, til at den går tydeligt igennem. Øv igen!
”Paper Stars” kommer nu, og vi er tilbage til mere vante rammer som i ”Storm”. Introen med orkesteret og Sofias stemme er ganske smuk og sætter virkelig en fantastisk stemning. Et mere anonymt vers følger, men hold nu op, et stykke, der kommer bagefter. Den flerstemmige overgang er helt fænomenal og går lige i hjertet på denne anmelder! Sublimt gjort, Ethereal Kingdoms! Den skal I virkelig have tak for! Desværre lader resten af sangen ikke til at kunne følge spor, og uden noget omkvæd eller lignende er den pludselig slut. Synd og skam.
”Sovereign” følger, og det er simpelthen et nummer, jeg ikke forstår. Når man er så ferm til at skrive orkestrale stykker og lave en god melodi – og har muligheden for det – så bør man gøre det. Pludselig bryder sangen ned og skifter genre til melodeath med gutturale skrig og growlen, som bestemt ikke passer ind i det lydunivers, jeg er blevet introduceret til. Selvom det melodiske vender tilbage, kommer blast beatet med tilhørende skrig også tilbage. Øv, altså!
Der er så utroligt mange gode elementer i Ethereal Kingdoms’ musik, og de er så tætte på at være i mål, som de kan være. Men jeg mangler det der ørehængende omkvæd, som genren er kendt for. Ethereal Kingdoms har alt det talent og al den dygtighed, som skal til for at kunne blive Danmarks største band indenfor genren. Derfor irriterer det mig, når den ikke sidder der, som den skal. Prøv igen, kære venner – det var tæt på.