De norske black-giganter Enslaved når nye højder med nyudgivne RIITIIR.
Vi kender nok alle Enslaved - og for de der ikke gør, kan jeg oplyse at vi har at gøre med et norsk band, der spiller viking/black metal tilsat progressive elementer. De har været aktive siden 1991, og har intet mindre end 24 udgivelser af den ene eller den anden slags på samvittigheden. RIITIIR er deres tolvte studiealbum. Som anmelder er det ikke altid lige nemt at anmelde nye udgivelser fra gammelkendte bands indenfor en given genre - og med Enslaved bliver det ikke nemmere. Egentlig har jeg aldrig været særlig begejstret for netop dette band, det jeg har hørt fra dem faldt ikke i min smag på nogen måde. Dermed overraskede det mig virkelig, at RIITIIR overvældede mig totalt - for det gjorde det virkelig.
Først og fremmest er RIITIIR mere progressivt end dets forgængere, og har en bedre produktion, der gør mere for musikken. Der er dybde og atmosfære i musikken, hvilket jeg ikke synes har været at finde på særlig mange af de tidligere udgivelser. Der er ingen tvivl om at Enslaveds medlemmer er erfarne musikere; det tekniske niveau er virkelig højt, ligesom vokalpræstationen blot har forbedret sig med tiden. Noget ved RIITIIR, som jeg især finder fantastisk, er netop det de gør med vokalerne: blander low growl og gutturals med clean vokal.
Ligeledes er jeg virkelig imponeret over lyrikken. Der er - i forhold til stort set alle andre bands, hvor genren indeholder noget med ’viking’ - intet kliché at spore. Derimod bliver der mere taget emner op såsom krig, sjæl og naturen. Især "Roots of the Mountain" er væd at nævne i denne sammenhæng, og nok det jeg vil kalde for albummets bedste nummer. "Storm of Memories" er mere atmosfærisk, og "Forsaken" er et helt igennem genialt outronummer - på én gang den roligste og mest kaotiske sang på albummet, uendeligt stemningsfyldt og med fantastisk vokal.
Med frygt for at blive slagtet af "rigtige" Enslaved-fans, vil jeg vove at påstå at dette er noget af deres hidtil bedste. RIITIIR er meget mere progressivt, velproduceret, og byder på virkelig meget: gutturals blandet med ren vokal, ambient-passager, black-trommmer og atmosfære - tilsat en undertone af noget virkelig storslået. Kort og godt: Enslaveds ældre musik er virkelig ringe i forhold til dette. Det er lang tid siden jeg har villet anbefale noget så kraftigt.
