Eden's Curse er tilbage med deres tredje album "Trinity", og bandet, hvis centrale figurer er vokalist Michael Eden og bassist Paul Logue byder på fængende melodisk metal med rødder i 80ernes klassiske metal og en lille smule stilistisk lighed med slut-80ernes og start-90ernes Queensrÿche med et lille bitte hint af progressivitet samt enkelte moderne elementer.
Numrene på "Trinity" kan virke lidt retro, men det gør ikke noget, synes jeg, da musikken er af ypperlig kvalitet, og desuden, synes jeg, at 80ernes klassiske metal havde noget ganske specielt at byde på, som forsvandt lidt fra rockscenen efter grunge-rockens indtog i 90erne. Så det er fedt at høre et band, der er i stand til at bruge elementerne fra 80ernes hedengangne metal på så effektiv en måde.
Selvom der ofte gøres brug af velkendte formularer på dette album, så synes jeg, at sangskriverarbejdet kun kan roses, da Logue og Eden virkeligt forstår sig på at gøre deres musik melodisk og fængende, men samtidig med gang i den, og så skriver de nogle vanvittigt fængende vokalmelodier. De er også gode til at gøre brug af genkendelige stilistiske elementer i deres musik, uden at det er ren rip off (foruden de mange elementer, der er hentet i 80er-metallen, lyder et nummer som "Saints of Tomorrow" for eksempel lidt inspireret af Coheed and Cambria).
I fremførelsen ligger det musikalske niveau også meget højt. For det første så hører bandets guitarist, Thorsten Koehne, til samme kategori af guitarister som Joe Satriani, Steve Vai, John Petrucci, Tommy Ermolli og Yngwie Malmsten - det vil sige vanvittigt dygtige shreddere, og shredding skortes der ikke på i mange af hans soli, der ofte også indeholder neoklassiske elementer (det kan godt gå hen og blive for meget shredding, synes jeg, men til gengæld, er det ikke sådan, at fokus på guitarspillet tager fulstændigt over fra den øvrige instrumentation). For det andet, så er det hele så tight og præcist fremført, og professionalismen er uigennemtrængelig.
Dream Theater og Helloween fans kan desuden glæde sig til gæsteoptrædender af James Labrie og Andi Deris på dette album. Og desuden er der en coverudgave af Dios "Rock 'n' Roll Children".
Personligt synes jeg, dette er rigtig fed klassisk heavy metal, og det er forfriskende at høre melodiske metal, hvor guitarerne ikke er stemt ned. Jeg tror, at denne skive vil appellere til fans af god gammeldags 80er metal.
