Eden's Curse - The Second Coming

The Second Coming

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Spilletid:61:03
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Folk med hang til power metal med stærke progressive elementer kan godt begynde at spidse ører, da "The Second Coming" af Eden’s Curse er et skoleeksempel på netop denne genre. Tekstligt kredser pladen omkring temaer som menneskeligt forfald, krig og fred og dette kræver naturligvis at blive akkompagneret af stor og bombastisk heavy metal, hvilket Eden’s Curse så afgjort er leveringsdygtige i. Der er således ingen tvivl om, at bandet har et meget højt ambitionsniveau og gerne vil skrive meget stor musik. Eksempelvis har man på nummeret "Angels & Demons" allieret sig med Pamela Moore, der mest er kendt for at have sunget Sister Mary partierne på Queensrÿche’s "Operation Mindcrime" plader, hvilket er et klart signal om, at man gerne vil op i samme liga som de helt store inden for genren. Dette opnår bandet nok næppe med denne udgivelse, men førnævnte "Angels & Demons" samt "Masquerade Ball" skiller sig dog positivt ud. Generelt har pladen dog det problem, at der er for få sange der sidder fast efter man har hørt den - også efter adskillige gennemlytninger. En undtagelse skulle da lige være balladen "Man Against the World" der må tage prisen for årets mest kvalmende sang. Tekst og melodi er simpelthen så sukkersød at selv inkarnerede Melodi Grand Prix entusiaster ville rynke på næsen. Pladen står og falder dog ikke med dette ene nummer og der er masser af imponerende guitarlir, arrangementerne er gode, og sangeren er dygtig. Men det der kan få Eden’s Curse til at fremstå som noget mere end blot et skoleeksempel på hvordan man spiller prog-power metal mangler.